Serviceydelser når du bor i plejebolig

Her finder du en oversigt over de serviceydelser der er tilgængelige når du flytter ind i en plejebolig.

Ved indflytning i plejebolig skal du udfylde et "Aftaleskema", hvor du kan vælge hvilke serviceydelser, du ønsker. Der skal betales for de valgte serviceydelser og du modtager betalingsopkrævning forud for de serviceydelser, du har valgt.

Aftaleskemaet udfylder du eventuelt sammen med personale fra seniorcentret eller dine pårørende.

Priserne for serviceydelserne reguleres hvert år pr. 1. januar.

Serviceydelser du kan vælge

Rengøringsartikler

Omfatter alle de rengøringsmidler, der er nødvendige for at holde din bolig: Støvsuger, klude, gulvspande, tæpperenser, samt rengøringsmidler. 
Hvis du selv køber rengøringsartikler og -midler, skal disse overholde arbejdstilsynets grænseværdier for stoffer og materialer. Personalet må kun benytte godkendte rengøringsmidler.

Plejeartikler

Sæbe, shampoo og balsam, tandbørste og tandpasta, toiletpapir samt engangsvaskeklude, det der er nødvendigt for at klare den personlige pleje.

Det er plejepersonalet, der i fællesskab med dig sørger for rengøringen. Personalet vil aftale med dig, hvad du selv kan stå for, og hvad de skal tage sig af.

Morgenmad

Brød, ost, marmelade, surmælksprodukter, øllebrød eller havregrød og hertil kaffe eller te.

Middagsmad

Det er forskelligt fra center til center om der serveres kold eller varm mad til middag. Til eftermiddagskaffen serveres småkager, kager eller brød.

Aftensmad

Det er forskelligt fra center til center, om der serveres varm eller kold mad til aften. Der tages udgangspunkt i, at der serveres sunde måltider.

Drikkevarer er inkluderet i maden og dækker de drikkevarer, du har behov for i løbet af dagen. Til aftenskaffen serveres småkager eller brød. Der serveres vin, øl og sodavand ved specielle lejligheder.

Er du fraværende mere end tre sammenhængende dage, er det muligt at afmelde maden med tre dages varsel.

Vask af eget tøj

Vælger du denne ydelse, skal dit tøj mærkes med et nummer, da tøjet vaskes i fælles vaskeri. Du eller dine pårørende har mulighed for at låne en mærkemaskine på afdelingen. Tøjet skal kunne tåle maskinvask.

Leje og vask af linned

Sengelinned og håndklæder kan lejes på seniorcentret. Vælger du dette, indgår der i aftalen, at seniorcentret sørger for vask.

Vinduespolering

Seniorcentret har aftale med vinduespolerer. Vælger du denne ydelse, får du poleret vinduer fire gange årligt. 

Forsikring

Du har selv ansvar for at være korrekt forsikret. Vælger du denne ydelse dækker betalingen en kombineret ansvars- og løsøreforsikring. Tyveri dækkes ikke, hvis boligen ikke er aflåst. Nærmere oplysninger kan fås på seniorcentret eller hos Byrådssekretariatet på Gladsaxe Rådhus.

Gladsaxe Kommune anbefaler, at du ikke har værdigenstande liggende i boligen. 

Tilskud til kultur

Seniorcentret arrangerer flere aktiviteter; eksempelvis bankospil, små ture og sang. Du kan ændre dine valgte serviceydelser fra den nærmeste første i en måned.

Plejeboliger og seniorcentre