Nødkald og elektronisk lås

Nødkald og elektronisk lås er til borgere som har en høj risiko for fald, og efterfølgende ikke har mulighed for selv at tilkalde hjælp.

Hvad er et nødkald?

Et nødkald består af et nødkaldeapparat og en minisender, der kan hænge om halsen eller sidde i et armbånd. Nødkald besvares af kommunens personale hurtigst muligt.

Nødkald visiteres hvis du er i risiko for at falde

Nødkald kan visiteres til borgere, som har høj risiko for fald, som har været faldet flere gange og som ikke kan komme op efter fald. Nødkald kan kun bevilges til borgere, som ikke er i stand til at tilkalde hjælp på anden vis. Borgere, som kan benytte en mobiltelefon, kan ikke få bevilget et nødkald. Har du nødkald, skal der altid være opsat elektronisk lås.

Hvad er en elektronisk lås?

En elektronisk lås er en låseenhed, som monteres indvendigt på hoveddøren og evt. med en enhed monteret i døren til en trappeopgang. Det er ikke muligt at se udefra, at der er monteret en elektronisk lås.

Hvem kan få adgang til den elektroniske lås?

Det er hjemmeplejen, som giver personale adgang til at kunne aktivere den elektroniske lås. Personalet kan låse op ved hjælp af deres gladsaxe mobiltelefon.

Læs 10 spørgsmål og svar om elektronisk lås her.

Visitationen skal kontaktes for ansøgning til nødkald og elektronisk lås.

Hvis du skal have hjemmehjælp