It-hjælp for seniorer

Har du brug for at få it-råd og vejledning, så få hjælp af de frivillige it-hjælpere i It-hjælpen.

Gladsaxe Kommunes frivillige it-hjælpere tilbyder it-hjælp og støtte.

De frivillige hjælpere vejleder borgere i at betjene en computer og hjælper med at løse it-problemer. Du kan f.eks. få hjælp til at oprette Nem-ID, netbank, digital post, kontakt til det offentlige, søge på nettet, oprette og sende e-mails, vedhæfte filer, printe ud og vejledning i selvbetjeningsmuligheder på nettet, herunder gladsaxe.dk mv.

Hvordan gør jeg?

Du skal blot møde op i træffetiden og forelægge dit spørgemål for it-hjælperen, så vil de forsøge at hjælpe dig med dit problem. Nogle af it-hjælperne har telefonisk træffetid, så du kan ringe til dem og enten få sagen løst over telefonen eller, hvis det er nødvendigt, aftale et møde i nærmeste fremtid.

Har du en bærbar pc, så medbring den endelig. Har du ingen bærbar pc, så vil it-hjælperen have en pc, som kan anvendes under vejledningen, hvis det er nødvendigt.   

Her kan du få it-hjælp - det er delt op i områder

Søborg

Pensionistcaféen på Seniorcenter Rosenlund, Mørkhøjvej 336, 2860 Søborg 

Træffetid: Fredage fra kl.13-15 
Kontaktpersoner: Rita Bendtsen og Henning Bliss.  
Bestil tid hos Rita Bendtsen på tlf. 44 94 23 41

It-café på Hovedbiblioteket

Tirsdage klokken 13-15 (1. oktober 2015 - 1. maj 2016) Få hjælp til brug af pc, tablet og iPad af Gladsaxe Kommunes frivillige it-hjælpere Ove Johanneson og Hanne Haarup-Jensen.

Du kan for eksempel få hjælp til at: oprette NemID, gå på netbank, åbne din digitale post, ordne din kontakt til det offentlige (kommunen, SKAT, borger.dk m.m., bestille Rejsekortet (husk NemID, VISA/Dankort og din email-adresse), søge på nettet, åbne og vedhæfte filer, printe ud, samt få vejledning i selvbetjeningsmuligheder på nettet (elregning, telefonabonnement m.m.).

Endvidere yder Ove starthjælp til billedbehandling og slægtsforskning.

Du kan blot møde op i træffetiden på Hovedbibliotekets 2.sal, eller ringe på forhånd og bestille tid hos Ove på telefon 24 52 41 90 tirsdage klokken 10-11.

Biblioteket stiller pc, tablet og iPad til rådighed, men medbring gerne dit eget it-udstyr.

PC-mødestedet i Seniorklubberne i Høje Gladsaxe - pc-hjælp for seniorer og førtidspensionister

Træffetid: Onsdage fra kl. 13-16 (ikke helligdage, lukket i juli måned).
Adresse: Høje Gladsaxe Torv 2 G, 2860 Søborg (bag Høje Gladsaxe Centret, under biblioteket) Kontakt Poul Søgaard på tlf. 22 26 27 04 eller e-mail: poulsoegaard@oncable.dk og hør mere om tilbuddet. Der er plads til 15 deltagere på én gang.

PC-mødestedet – pc-hjælp for seniorer og førtidspensionister
•    Har du problemer med din pc, tablet, iPad eller smartphone?
•    Er der noget, der driller?
•    Behøver du hjælp til en opgave?

Kom som du er og få hjælp fra flere dygtige frivillige. Det er gratis og kræver ikke noget medlemskab. Medbring bare din bærbare pc. Du kan også benytte stedets stationære pc’er. Der er trådløst og kablet Internet. Vi har også socialt samvær med en kaffepause.

Hjælp til Mac, Iphone eller iPad?

Har du brug for råd eller en hjælpende hånd til din Mac, eller står du med en nyindkøbt iPhone eller iPad og savner viden om, hvordan du kan bruge den optimalt? Så er der hjælp at hente hos frivillig it-hjælper Gunner Juul-Nyholm, der sidder klar til at hjælpe dig over telefonen.

Træffetid: Mandage fra kl. 10 - 11 på tlf. 40 13 00 44.
Kan dit spørgsmål ikke løses over telefonen, kan du mødes med it-hjælperen tirsdage fra kl. 13 - 15 på Gladsaxe Hovedbibliotek. Mødested: Temaområdet på biblioteket.

Ældre Sagens PC-café på Gladsaxe Hovedbibliotek og Telefonfabrikken

Få hjælp til it af Ældre Sagens frivillige på Gladsaxe Hovedbibliotek og Telefonfabrikken. Pc-caféen kræver ikke tilmelding og er åben for alle, så længe der er ledige pladser.

Træffetid på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg:
Mandage kl. 10.30 - 13.00.
Fredage kl. 10.30 - 13.00.

Mødested: Temaområdet på biblioteket. Der er plads til otte gæster ad gangen. Medbring gerne din egen pc. Biblioteket stiller pc'ere til rådighed.

Træffetid på Telefonfabrikken, Telefonvej 8, 2860 Søborg:
Onsdage kl. 10-13 (undervisningslokale 1).
Der er plads til 12 gæster. Medbring gerne egen pc. Ældre Sagen stiller pc’ere til rådighed.

Sommer PC-café på Gladsaxe Hovedbibliotek:
Ældre Sagen har åbent i Sommer PC-caféen i juni, juli og august hver mandag kl. 10.30 -13.00.
Kontakt eventuelt Jens Boll på tlf. 29 45 59 42 eller e-mail: jb@boll-net.dk hør mere om vores tilbud.

Nethood – Åben it-café på Høje Gladsaxe Bibliotek, Høje Gladsaxe Torv 2A i, 2860 Søborg

Nethood er en åben it-café, hvor du kan få hjælp til dine it-problemer, herunder NemID, e-mail, scanning af billeder, selvbetjening på gladsaxe.dk og meget mere. Tilbuddet er for alle uanset alder og erfaring.

Træffetid: Onsdage og torsdage kl. 13.00-15.30 Mere information på tlf. 39 57 64 50.
Hjælperne er en blanding af frivillige, beboerrådgivningens og bibliotekets personale. Kontakt Nethood, hvis du har lyst til at være frivillig it-hjælper i caféen.

Bagsværd

PC Workshop i Bagsværd Gammel Station, Til Jernbanen 20 A, 2880 Bagsværd

PC-Workshoppen er et åbent tilbud, hvor alle er velkomne, uanset at man aldrig har siddet foran en computer eller er en erfaren nørd. I Bagsværd Gammel Station er der pc-muligheder (Windows XP, Vista, Office) ligesom der er mulighed for Mac-vejledning. Der er trådløs router i huset, så tag gerne din bærbare pc eller Mac med. Vi mødes i computerrummet på 1. sal, hver onsdag i ulige uger kl. 10-12. Første gang 16. september.

Kontaktperson: Otto Jarl på tlf. 44 44 24 19 eller e-mail: otto@jarl.dk

Bibliografens It-café

I Bibliografens It-café kan du få hjælp til alle dine it-spørgsmål hos frivillig it-hjælper Bjarne Hansen. Har du for eksempel problemer med din mobiltelefon, vil du lære at vedhæfte filer, tage billeder og optage video eller holde kontakten med venner, børn og børnebørn på Facebook, så mød op og få den hjælp, du har brug for.

Træffetid: Torsdage kl. 19-21.
It-caféen er åben for alle og afholdes i Bibliografens kursuslokale. Starter først torsdag i september.

Mørkhøj

It-café på Mørkhøj Bibliotek

Kom og besøg It-caféen på Mørkhøj Bibliotek og få it-hjælp, råd og vejledning om Digital Post, NemID, mail eller e-bøger af dygtige frivillige. Caféen har åben hver tirsdag klokken 16 til 17.30.
Ingen tilmelding, bare mød op. Der er altid kaffe på kanden.

Hjælp til it i dit hjem - it-guiderne giver dig en hånd!

FO-Gladsaxe it-guider giver assistance til dig, der sidder derhjemme og har brug for et lille skub til at komme i gang med og blive tryg ved computeren. 

Træffetid: Efter telefonisk aftale. I kan mødes på biblioteket, i en datastue eller hjemme hos dig i dit hjem.
Kontaktperson: Inge Lindqvist, FO-Gladsaxe på tlf. 44 44 11 17, tirsdage og fredage kl. 10 - 13.

It-guiden er frivillig og har gennemgået et kursus hos Frit Oplysningsforbund Gladsaxe og bærer tydelig billedlegitimation fra FO-Gladsaxe. It-guiden kan hjælpe dig med it-mæssige udfordringer som f.eks. NemID, selvbetjening og lignende. It-guiden laver ikke reparationer.

Har du brug for mere information?

Ønsker du flere oplysninger om den frivillige it-hjælp, så kontakt ældrekonsulent Ea Lykke Elsborg på telefon 39 57 55 43 eller på mail sofeel@gladsaxe.dk

 

Hjælp til seniorer