Demens

Er du ramt af svækket hukommelse eller demens eller er din pårørende, så er der muligheder for hjælp og støtte i Gladsaxe Kommune.

Hjælp, støtte og rådgivning ved svækket hukommelse og demens

Demenskoordinatorerne eller visitationen er altid klar til at rådgive dig

Demenskoordinatorerne

- kan hjælpe dig ved behov for rådgivning og støtte og give dig information om sygdommen og kommunens tilbud (bedst mellem 8-10)

  • Betina Lundquist – 39 57 46 87
  • Marianne Neess – 39 57 46 64
  • Mail: demens@gladsaxe.dk

Visitationen

- kan hjælpe dig ved behov for hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp eller daghjem, træning og aktiviteter (mellem 9-14)

Tilbud til dig der lever med demens og dine nærmeste

Candlelight dinners

Candlelight dinners er for ægtepar, hvor den ene er ramt af demens. 3-5 ægtepar mødes i rolige, afslappede omgivelser over et hyggeligt måltid mad. Du kan læse mere om middagene her eller kontakte demenskoordinatorerne.

Pårørende tilbud

Der findes en pårørendegruppe for ægtefæller og en pårørendegruppe for voksne børn.
Se links i den blå boks 'Pårørende tilbud' længere nede på siden.

Daghjem, træning og aktiviteter

Når du er ramt af demens kan du blive tilbudt forskellige aktiviteter af kortere varighed: Fysisk træning, hukommelseshold – eller længere varighed: Daghjem. Du kan få mere information ved at kontakte visitationen. Det er også visitationen, der sørger for at tilmelde dig aktiviteten.
I den blå boks 'Kommunens demensindsats' kan du hente pjecen om Gladsaxes Kommunes demensindsats.

Gode råd

Der er emner der er både vigtige og nødvendige at få talt om, når én i familien rammes af demens.

Når familien får demens
Hjælp ved sygdom