Tilskud til test- og injektionsmaterialer til borgere med diabetes

Har du diabtes med insulinkrævende behandling, eller er du i tabletbehandling og din læge vurderer, at jævnlig blodsukkermåling er påkrævet, kan du søge om tilskud til materialer.
 

Borgere med diabetes, der bliver tabletbehandlet

Vurderer din læge, at jævnlig blodsukkermåling er påkrævet, kan du få støtte til:

Testmaterialer: 150 stk. teststrimler og 150 lancetter til fingerprikker + én fingerprikker om året. (Borgeren skal selv betale sit blodsukkerapparat). 

Borgere med diabetes, der er i behandling med insulin eller GLP- 1 analoger eller i kombinationsbehandling (insulin/GLP-1 analog og tabletter)

Du kan få støtte til:

  • Testmaterialer: fingerprikker + lancetter til fingerprikker, teststrimler til måling af blodsukker samt blodsukkerapparat. Borgere med type 1 diabetes kan desuden få tilskud til stix til måling af urin/blodketoner. Du får 100 % tilskud.
  • Blodsukkerapparat: du får 50 % tilskud på apparatets indkøbspris.
  • Injektionsmaterialer: sprøjter, kanyler, insulin-penne. Du får 100 % tilskud.
  • Insulinpumpe: Tilskud til behandling med insulinpumpe til borgere med type 1 diabetes gives under særlige forudsætninger fastsat af Sundhedsstyrelsen. Indstilling til denne behandlingsform varetages af den pågældendes diabetesambulatorium.

Oversigt over produkter, du får 100 % tilskud til

Mediq Danmark er pr. 1. januar 2017 Gladsaxe Kommunes leverandør af diabeteshjælpemidler til kommunens borgere: Se produkterne her.

Sådan søger du tilskud

Der er forskellige måder, du kan søge tilskud til test- og injektionsmaterialer på.

Du kan kontakte Mediq Danmark på:

Bestil på shoppen - mediqdanmark.dk

Telefon nr. 36 37 91 30 (mandag-torsdag 8-16, fredag 8-15)
E-mail kundeservice@mediqdanmark.dk
chat på mediqdanmark.dk

Her finder du en leverandørfolder

 

 

 

Kontakt

Hjælpemiddelgruppen

Rådhus Alle 3
2860 Søborg
Telefon: 39 57 60 86
hjaelpemidler@gladsaxe.dk

Telefontider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Diabetes