Skolepolitik 2012-2015

Gladsaxe Kommunes skolepolitik 2012-2015 sætter kursen for den fælles og generelle udvikling af folkeskolerne i Gladsaxe Kommune og indeholder konkrete målsætninger og tiltag, som skal medvirke til at udvikle og forbedre skolerne.

Afsættet for at sætte kursen er godt. Gladsaxe Kommune har et velfungerende skolevæsen, som blandt andet viser en god og positiv udvikling i de kvalitetsrapporter, der udarbejdes hvert andet år.

Men samfundet forandrer sig og det samme gør skolens børn, unge, forældre og medarbejdere. Ligeledes de forventninger, der sættes til folkeskolen. Denne skolepolitik skal derfor sætte retningen for, hvordan skolen tilpasses et samfund i forandring og til de forventninger, der er til skolen – og ligeledes hvordan skolerne også kan være med til at præge samfundet og forventningerne til skolen.

Skolepolitikken er udarbejdet med inddragelse af forældrerepræsentanter, medarbejdere og ledere fra skoleområdet samt med baggrund i forskningsbaseret viden om god undervisningspraksis. Skolepolitikken bygger på, at alle parter samarbejder for at nå de fælles målsætninger i skolepolitikken.

Skolepolitikken henvender sig til børn, unge, forældre samt alle de medarbejder og ledere, som arbejder med og på skolerne i Gladsaxe Kommune.

Læs hele Skolepolitikken 2012-2015 her

Inklusion

Gladsaxe Kommune har i en årrække haft fokus på inklusion. Læs mere om konkrete tiltag og find gode råd og hjælp her.

Læs mere her

Nyheder

Se alle nyheder
Familie, børn og unge