Om kommunestrategien

Kommunestrategi 2014-18 – med fokus på vækst og velfærd

Byrådet har besluttet, at der i begyndelsen af hver valgperiode vedtages en kommunestrategi. Kommunestrategien er Byrådets overordnede styringsdokument. Den er retningsgivende for fagudvalgs mål og politikker, basis for beskrivelsen af kommunens serviceniveau og udgangspunkt for forvaltningers aftaler med alle institutioner.

Hvad betyder Kommunestrategien for dig som borger?

Kommunestrategien er vigtig, fordi den beskriver, hvad dit Byråd prioriterer og forpligter sig på i byrådsperioden. Kommunestrategien er på den måde styrende for, hvad Gladsaxe Kommune har fokus på de næste fire år. 

Kommunestrategiens otte målsætninger udstikker kursen og giver det politiske overblik over de største udfordringer og den ønskede forandring. Men Kommunestrategien giver ikke bud på konkrete indsatser. Fagudvalgenes opgave er at få strategien i arbejdstøjet.  Det handler om, at se på om de nuværende indsatser bidrager til at nå målene i Kommunestrategien. Eller om der er behov for at udvikle nye sammenhængende indsatser på svære udfordringer. I den forbindelse forventes fagudvalgene i tæt dialog med fagprofessionerne at invitere borgere, foreninger, råd og virksomheder til at samarbejde om at finde de helt rigtige løsninger, på de udfordringer Gladsaxe står over for – til gavn for borgerne.       

Få mål – der sætter retning

I lighed med den tidligere Kommunestrategi er der til hver målsætning en række konkrete målepunkter. Ambitionen med den ny kommunestrategi har været færre mål, der sætter retning og fokus på effekter, med andre ord skal målene indikere, om vi får det rigtige ud af vores indsatser. Hvert år følger Økonomiudvalget og fagudvalgene op på målepunkterne for at se, om vi er på rette vej.  

I valget af forslag til mål i kommunestrategien er der lagt vægt på:

  • at der er mål for væsentlige områder
  • at målene handler om effekten af den kommunale indsats
  • at der er formuleret klare mål
  • at der knytter sig en valid opgørelsesmetode til resultatkravet.

Du kan her læse detaljerne for i hvilket omfang, resultatkravene blev opfyldt i 2015 og hvilke justeringer, der er foretaget i måltallene.

Kommunestrategi