18 år - Køreklar og valgklar

Aflyst på grund af for få tilmeldte

Du er sikkert klar til at få et kørekort – men er du også klar til at få et valgkort?
Bliv klædt på til næste valg sammen med Gladsaxe Kommune og Christian Fuhlendorff.

Tag dine venner med til en sjov og hyggelig aften på Gladsaxe Rådhus, fredag 11. november kl. 18.30 til 21.30. Her vil du på en uhøjtidelig måde blive køreklar til at deltage aktivt i demokratiet og stemme ved de kommende politiske valg.

Du vil møde medlemmer af Gladsaxe Byråd, ungdomspolitikere, og bestyrelsesaktive unge, der står på tæerne af hinanden for at fortælle, hvorfor de har valgt at engagere sig i konkrete foreninger, projekter, og politik, både lokalt og nationalt.

Du får også mulighed for at stemme ved aftenens ungdoms-byrådsvalg, der vil vise, hvor du – og dine venner - står rent politisk.

Vi afslutter aftenen med den voldsomt underholdende entertainer Christian Fuhlendorff, der ved hjælp af sit mere end almindeligt sjove selskab, vil sikre dig dit højeste humør til resten af din aften.

Der er gratis øl og vand hele aftenen, er det er derfor ikke tilladt at medbringe spiritus.

 

 

Fotos fra tidligere år

Årlige begivenheder