Kultur der Dur

Musik, underholdning og boder med salg af brugskunst og håndarbejde – det er hovedingredienserne i den tilbagevendende festival Kultur der Dur.

Over tusind feststemte mennesker mødes hvert år i august til Kultur der Dur, som er en festival for mennesker med udviklingshæmning og alle andre, der ønsker at deltage i en festlig dag. Festivalen byder på live-musik og underholdning samt boder med salg af brugskunst og håndarbejde, som er produceret på sociale tilbud. Festivalen har eksisteret i snart 30 år og finder som regel sted den 3. onsdag i august på græsplænen på Bank-Mikkelsens Vej i Gentofte.

I 2016 finder festivalen sted onsdag den 24. august og er flyttet til plænen på Kellersvej i Søborg.

Hent program for Kultur der Dur 2016

Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune er værter for festivalen, der arrangeres i samarbejde med Brøndby og Herlev Kommuner og Region Hovedstaden.

Kulturpris og plakatkonkurrence

Fast programpunkt på festivalen er overrækkelse af Årets Kulturpris, som gives til en eller personer, der har ydet en særlig indsats eller opnået flotte resultater med at skabe fælles kultur for udviklingshæmmede og med at opnå samme rettigheder, pligter og oplevelser for udviklingshæmmede som for alle andre.

Et andet fast programpunkt er overrækkelse af præmier til vinderne af en plakatkonkurrence, hvor brugere på forskellige sociale tilbud har konkurreret om at lave illustrationer til plakaten og programmet for Kultur der Dur.

Gentoftes borgmester Hans Toft og Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst deltager i åbningen og skiftes til at uddele henholdsvis årets Kulturpris og præmier til vinderne af plakatkonkurrencen.

Et ligeværdigt liv for udviklingshæmmede

Nøgleordene for festivalen er: Et ligeværdigt liv for udviklingshæmmede. Retten til et liv med glæder, sorger, store og små oplevelser - et liv som alle andre.

Spørg bare 

Gladsaxe

Stabsmedarbejder: Trine Rathje trbira@gladsaxe.dk Telefon: 39 57 33 61

Daglig leder: Marianne Dinesen madine@gladsaxe.dk Telefon: 39 57 33 62

Gentofte

Kommunikationsmedarbejder: Rikke Strøyer Christophersen rsc@gentofte.dk

Udviklings- og planlægningskonsulent: Nanna Helsted, nahe@gentofte.dk.

 

Årlige begivenheder