Gladsaxe Kommunes julekort

Hvert år inviteres børnene i Gladsaxe Kommunes børnehuse til at komme med deres bud til den tegning, der skal pryde næste års udgave af kommunens julekort. Borgmesteren tager imod de mange små kunstværker, som børnene har lagt deres tid og kreative kræfter i, og der er altid mange gode forslag imellem.

Vinderkort for 2016

Vinderne af julekortkonkurrencen 2016 er Hardy Jalloh, Andjela Zekovic, Miroslav Kuburovic og Sebastian Virgil Jon, alle 5 år, og Lia Løvstad Hammerlund, Vasilje Kuburovic og Sreten Babic på 4 år fra Børnehuset Bakken i Bagsværd, der har tegnet årets julekort 2016.

Børnene fortæller om deres vindertegning: Nissen med risengrød:
’Nissemanden har tungen ud, fordi han elsker risengrød ligesom os. Det er det bedste i hele verden.’
Rotterne omkring risengrøden: ’Det er alle de dumme rotter, der kommer og spiser nissemandens grød, så han ikke har noget at spise. Men jeg tror, at rotter elsker også risengrød.’
Katten: ’Jeg har tegnet en sur kat. Katten vil gerne fange musene og spise dem, fordi katten er julemandens ven.’
Nissen med ske i hånden: ’Nissemanden er sur, fordi han selv vil spise al sin risengrød. Han har skæg og han hopper, men han er ordentlig meget tyk.’

Her kan du se de andre vinderkandidater for 2016.

Julekort 2015 video

Sådan bliver julekortet til
I 2015 lavede Gladsaxe Amatørfilmklub denne lille video om, hvordan borgmesterens julekort bliver tegnet og afleveret til borgmesteren og hvordan kortet bliver udvalgt.

Om julekortet

Dommerkomité udvælger vinder
Når borgmesteren har modtaget bunken med børnenes forslag, udvælger en dommerkomité den tegning, som bliver næste års officielle julekort fra Gladsaxe Kommune. Børnene fra det børnehus, der har leveret vinderforslaget, bliver inviteret til en reception på rådhuset.

Præmie til børnehuset
Der er naturligvis en lille præmie til den dreng eller pige, der har leveret det kort, som dommerkomitéen udvælger. Børnehuset får også en flot præmie i form af et træ, som kan plantes på børnehusets legeplads.
Alle årets flotte forslag til julekort bliver udstillet i Rådhushallen i januar måned, hvor interesserede kan komme forbi og nyde bidragene fra Gladsaxes spirende kunstnere.

Tidligere års julekort
Herunder kan du se en række af de tidligere års vinderforslag, der er endt som Gladsaxe Kommunes julekort.

Julekortet fra 2015 er tegnet af Silvia Olmos Dominguez fra børnehuset Taxhøj i Bagsværd. 

Julekortet fra 2014

Julekortet fra 2014 er tegnet af Katinka My Enemark fra børnehuset Bakkely i Bagsværd. 

Julekortet fra 2013 er tegnet af August Kirkegaard fra børnehuset Taxhøj i Bagsværd

Julekortet fra 2013 er tegnet af August Kirkegaard fra børnehuset Taxhøj i Bagsværd

Julekortet fra 2012 er tegnet af Maja Murray fra børnehuset Taxhøj i Bagsværd.

Julekortet fra 2012 er tegnet af Maja Murray fra børnehuset Taxhøj i Bagsværd.

Julekortet fra 2011 er tegnet af Mathilde Filuca Ellerup Glæsker fra børnehuset Møllehuset i Søborg.

Julekortet fra 2011 er tegnet af Mathilde Filuca Ellerup Glæsker fra børnehuset Møllehuset i Søborg.

Julekortet fra 2010 er tegnet af Asbjørn Christian Hedebo Boye fra børnehuset Sommerfuglen i Bagsværd.

Julekortet fra 2010 er tegnet af Asbjørn Christian Hedebo Boye fra børnehuset Sommerfuglen i Bagsværd.

Julekortet fra 2009 er tegnet af Tobias Weinreich Hansen fra børnehuset Møllehuset i Søborg.

Julekortet fra 2009 er tegnet af Tobias Weinreich Hansen fra børnehuset Møllehuset i Søborg.

Julekortet fra 2008 er tegnet af AnnaSofie Lund Jensen, Cecilie Agnete Poulsson, David Hallum, Gro Rasmussen, Laura Urmi Hjulmand og Miriam Sofie Hansen fra børnehuset Troldehøj i Bagsværd.

Julekortet fra 2008 er tegnet af AnnaSofie Lund Jensen, Cecilie Agnete Poulsson, David Hallum, Gro Rasmussen, Laura Urmi Hjulmand og Miriam Sofie Hansen fra børnehuset Troldehøj i Bagsværd.

Julekortet fra 2007 er tegnet af Freja Dantzler fra børnehuset Kiplingsgård i Søborg.

Julekortet fra 2007 er tegnet af Freja Dantzler fra børnehuset Kiplingsgård i Søborg.

Fakta og historie