Mød dit barns nye skole til åbent hus

Gladsaxes skoler holder åbent hus for jer, hvis barn skal starte i skole i år. Kom og se jeres skole og få hjælp til indskrivning.

  • Bagsværd Skole
    • Torsdag 11. januar klokken 17. Bagsværd Hovedgade 62. Informationsmøde/infoaften for interesserede forældre vedrørende skolestart 18/19. Mødet vil finde sted i samlingssalen på skolen i midterbygningen, stueetagen. Mødet er for forældre og uden børn. Vi glæder os til at se jer. Aftens emner er: SFO start, skolestart, læring & trivsel, fællesskaber & læringsmiljøer, generel præsentation af Bagsværd Skole.

 

  • Buddinge Skole
    • Onsdag 10. januar klokken 17-18.30. Kildebakkegårds Allé 155, kantinen. Informationsaften i børnehøjde. Mød mange af de pædagoger, som skal tage imod jeres børn til juni og hils på vores tre børnehaveklasseledere. Børne bliver sendt på opdagelse på skolen og møder lidt opgaver og udfordringer. Har I spørgsmål om skolestart, så kan I få svar.

 

  • Enghavegård Skole
    • Torsdag 11. januar klokken 16-17. Mørkhøj Parkallé 3a. Børnehaveklasseledere og repræsentanter fra skoleledelsen er til stede og der vil være lidt optræden med sang. Se børnehaveklasserne og få en fornemmelse af hverdagen i børnehaveklassen.

 

  • Gladsaxe Skole
    • Onsdag 10. januar klokken 17-18. Gladsaxe Møllevej 127. Åbent hus i indskolingshuset for kommende elever og forældre.

 

  • Grønnemose Skole
    • Tirsdag 9. januar klokken 16-18. Skolesvinget 8. Her kan børn og forældre møde pædagoger, børnehaveklasseledere og ledelsen. Deltag i kreative værksteder og se indskoling og SFO. Har du brug for hjælp til indskrivning, så medbring NemID og lad os hjælpe dig. Har du yderligere spørgsmål, så ring på telefon 39 57 32 36.

 

  • Mørkhøj Skole
    • Tirsdag 9. januar klokken 16-17. Ilbjerg Allé 25. Åbent hus i børnehøjde.

 

  • Skovbrynet Skole
    • Tirsdag 9. januar klokken 8-18. Værebrovej 156. Skoleindskrivning for kommende børnehaveklassebørn.

 

  • Stengård Skole
    • Torsdag 11. januar klokken 16-17. Triumfvej 1. Vi tænder op i bålet og inviterer til en uformel snak om alt det, I måtte gå og tænke over i forbindelse med skolestart. Vi ønsker, at I kommer og stiller alle jeres nysgerrige og undrende spørgsmål. Samtidig er det en mulighed for at få snakket med personalet, der skal være omkring jeres børn samt få hilst på skoleledelsen.

 

  • Søborg Skole
    • Torsdag 11. januar klokken 16-17. Frødings Allé 1. Der vil være voksne fra 0. årgang og ledelse til stede, og I kan blive vist rundt i indskolingen.

 

  • Vadgård Skole
    • Onsdag 10. januar klokken 17-18. Kong Hans Allé 32. Åbent hus, hvor I kan komme med jeres barn og se skolen.

Borger