Eleverne debatterede lystigt på Gladsaxe Skole inden landsdækkende skolevalg

Eleverne på Gladsaxe Skole kastede bramfrit flere spørgsmål i retning af de syv ungdomspolitikkere, som mandag morgen fik en sidste chance for at tale deres sag inden det kommende skolevalg.


Ungdomspolitikkerne talte ihærdig for deres sag.

- I skal have kortere skoledage. Staten skal ikke bestemme, om I vil bruge eftermiddagen på lektier, hvis I hellere vil være sammen med jeres venner.

Meninger var mange, da ungdomspolitikkerne fra Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Radikale, Konservative, Venstre og Liberal Alliance gæstede Gladsaxe Skole mandag morgen.

I skolens store aula søgte 8. og 9. klasserne svar på deres spørgsmål, der til denne debatrunde handlede om skolepolitik, aktiv dødshjælp og udfasning af CO2-udledende biler.

De tre emner havde eleverne selv valgt på forhånd, da ungdomspolitikkerne blev inviteret til at tale deres egen sag, inden eleverne på torsdag skal sætte deres kryds til det landsdækkende skolevalg.

Valget er arrangeret af Folketinget og Undervisningsministeriet, som torsdag aften offentliggøre valgresultatet som del af en valgaften på landsdækkende TV.


Eleverne var meget optaget af politikkernes holdning til de lange skoledage.

En del af undervisningen
Under debatten blev det blandt andet pointeret, at det giver bedst mening at købe billige madvarer som rugbrød og ikke papajafrugter, når vi i Danmark skal sende mad til sultne børn i udlandet.

Der var altså ikke mangel på nuancer i den halvanden times lange debat og spørgetime, som var en del af optakten til valget, der skal give eleverne et indblik i, hvordan en rigtig valgkampagne foregår.

Udover selve afstemningen, hvor eleverne får udleveret autentiske valgkort og skal sætte deres kryds i en rigtig stemmeboks, har de unge vælgere også haft et tre ugers langt undervisningsforløb om valg.

De har blandt andet arbejdet med og er blevet præsenteret for politiske mærkesager, den politiske debat, det formelle og uformelle demokrati og mediernes indflydelse i en valgkamp.

Det er de partier, der er opstillingsberettigede til folketingsvalg senest den 1. november, året inden der afholdes Skolevalg, som eleverne kan stemme på.

linket her kan I læse meget mere om Skolevalget.


På torsdag kan politikkerne se, om de fik overtalt vælgerne til et kryds hos dem.

Borger