Godt gang i debatter og aktiviteter på folkemødet på Gladsaxedagen

’Partnerskab for handling’ var overskriften for det folkemøde, der var en del af Gladsaxedagen 24. august. Flere hundrede borgere benyttede muligheden for at blive klogere på verdensmålene og lytte til de politiske debatter.

Folkemøde på Gladsaxedagen
På Gladsaxedagen var et område dedikeret til et folkemøde, hvor borgerne var inviteret til debat og forskellige aktiviteter med ’Partnerskab for handling’ som omdrejningspunkt.

Overskriften ’Partnerskab for handling’ tager afsæt i Gladsaxestrategien, der baserer sig på FNs verdensmål.

- Vi har et stort ønske om at involvere borgerne i at gøre Gladsaxe Kommune mere bæredygtig. Jeg er derfor utrolig glad for den store interesse for alle aktiviteterne her på folkemødet og den gode stemning. Det var også skønt at opleve, at så mange lyttede til de politiske debatter, hvor der var fuldt hus og stor spørgelyst, siger borgmester Trine Græse.

Ambitionen med årets folkemøde var, dels at borgerne skulle blive mere bevidste om indholdet i verdensmålene, dels kunne få inspiration til, hvordan de selv kan handle og bidrage fx ved at melde sig som frivillig.

Gode og livlige debatter
Debatter ved folkemøde på Gladsaxedagen

Tine Götzsche styrede med sikker hånd de politiske debatter, som alle trak omkring 50-70 tilhører.

Centralt for folkemødet var de tre politiske debatter, der havde følgende temaer og debattører.

  • Gladsaxe byudvikling (m. Jakob Skovgaard Koed (A), Christina Rittig Falkberg (B), Martin Skou Heidemann (V) og Trine Henriksen (Ø).

  • Nærhed og lighed i Sundhed (m. Peter Berg Nellemann (A), Lars Abel (C) og Kristian Niebuhr (O).

  • Medborgerskab i Gladsaxe (m. Karine Skov (A), Serdal Benli (F) og Pia Skou (V).

Gladsaxebladet har lavet lille reportage fra debatterne

På Youtube ligger sammenklip af debat om Gladsaxe byudvikling samt debat om Nærhed og lighed i sundhed som kanal Gladsaxe TV har lavet. Kanal Gladsaxe TV vil snart ligge sammendrag  på af den tredje debat.

Borgerinvolvering og forskellige typer formidling af verdensmålene
Ud over de tre politiske debatter var der en række aktiviteter og stande, der havde partnerskab som omdrejningspunkt. Borgerne kunne selv være kreative, stille spørgsmål, komme med gode ideer og tilmelde sig forskellige aktiviteter. Her et udpluk:

Det frivilliges hus og Bobleberg.
Mange blev lokket til teltet med Det frivilliges Hus og Bobleberg af de fine sæbebobler, der fløj rundt i det smukke sommervejr. Opfordringen til borgerne var: Kom med dine gode ideer til, hvordan Gladsaxe Kommune kan blive mere bæredygtig eller bliv frivillig.

Børn og lærere fra Enghavegårdsskole.
Børn og lærere fra Enghavegårdsskole havde gang i en række kreative aktiviteter som fx ansigtsmaling hele eftermiddagen, hvor en masse børn deltog. Skolen er en af Danmarks første såkaldte UNICEF Rettighedsskoler.

Verdensmåls-spil
I kommunens eget telt kunne man på forskellig vis blive klogere på verdensmålene. Her er nogle borgere i gang med et verdensmålsspil, hvor man skal bære forskellige hatte. Det var også muligt at tilmelde sig borgerworkshop 12.september og bydelsvandringer med politikerne i efteråret eller blive tatoveret med verdensmålene.

Letbanens telt og aktiviteter.
Hos Letbanen var der blandt andet stillet en kran op, som var populær hos børnene. Hos Letbanens stand kunne borgere også møde politikere og borgere i Opgaveudvalget samt kommunen og Letbanen og stille spørgsmål til byggeriet af Letbanen.

Sovi
Her er det medarbejdere foran fonden Sovis telt, der kunne fortælle, at mange havde været forbi og købe og se på de lækre bæredygtige produkter. Fonden Sovi er en socialøkonomisk virksomhed, der blandt andet hjælper autister i arbejde. Borgere tilknyttet virksomheden producerer de forskellige bæredygtige produkter.

Verdensmålskunstinstallationen 'Refleksion'
En anden måde at forstå verdensmålene på er via kunsten, der også var repræsenteret på folkemødet. Her er det designer Rasmus Brøndsted fra designduoen agenda17 foran sin verdensmålskunstinstallation ’Refleksion’. Kuben her viser en smeltende isblok, der tematiserer konsekvenserne af den smeltende indlandis og gletchere. I baggrunden en anden kube med forskellige typer sko, der tematiserer klimamål om anstændige jobs og økonomisk vækst globalt.

Også bydelsmødrene var en del af folkemødet samt initiativet Sund aldring.

Mere om Gladsaxedagen 2019
Læs mere om Gladsaxedagen 2019  og se billeder
På youtube kan du også se borgmester Trine Græse byde velkomme til Gladsaxedagen 2019

Læs også mere om gladsaxestrategien 

Borger