Gardin-gazelle får hjælp til ny vækstplan

Direktør Niels Frederiksen fra Living Art A/S har lagt en ny vækstplan med gratis hjælp fra konsulent Flemming Troelsen fra Væksthuset. Og så er han trådt ind i Gladsaxe Erhvervsbys bestyrelse

Living Art på Sydmarken 31 i Søborg lever af at sælge gardin- og markiseløsninger til erhverv og private. Efter en omfattende renovering af lokalerne står Living Art tilbage med et topmoderne showroom, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Efter et møde med Gladsaxe kommunes erhvervskonsulent fik han en opringning med et godt tilbud fra vækstkonsulent Flemming Troelsen fra Væksthus Hovedstaden.

Væksthuset bidrager til værdiskabelsen

Vi mødte Flemming Troelsen fra Væksthuset på et tidspunkt, hvor vi alligevel sad med vores 3-årige strategiplaner. Der var god musik med det samme, da Flemming hurtigt satte sig ind i, hvordan vi driver forretningen”, fortæller direktør Niels Frederiksen.

Den gode dialog med Flemming affødte en række konstruktive møder henover efteråret 2017, og ifølge Niels Frederiksen er vækstsamarbejdet med Flemming et godt eksempel på, at selv en gazelle-virksomhed kan lære nyt og få øje på nye forretningsmuligheder.

Flemming arbejder professionelt og analyserende, og han har en god evne til spørge ind til centrale kerneudfordringer, som er sunde for os at reflektere over. Vi har helt klart fået fokus på nogle afgørende opgaver, som tidligere virkede ubetydelige”, siger Niels Frederiksen.

Også Flemming Troelsen fra Væksthuset er godt tilfreds med samarbejdet med Living Art.

Living Art er en spændende Gladsaxe-virksomhed med en god væksthistorik. Jeg har hjulpet dem med at få øje på nogle nye måder at se og arbejde med udviklingsmulighederne på – og samtalerne med Niels og de andre i teamet hos Living Art har nu resulteret i en vækstplan, som Living Art kan eksekvere på i den kommende tid”.

31 år med vækst

Nu er Living Art godt klædt på til at gå de næste tre år i møde, og de tøver ikke med at anbefale den fokuserede sparring fra Gladsaxe Kommune og Væksthuset.

”Vi har i fællesskab lavet en række indsatspunkter, som klart vil forstærke vores målsætning om at fortsætte 31 års uafbrudt vækst i virksomheden”, siger Niels Frederiksen.

På trods af travlheden i virksomheden har Niels desuden overskud til at arbejde for erhvervskvarterets udvikling. Han er netop trådt ind i Gladsaxe Erhvervsbys bestyrelse.

Du kan læse mere om ydelserne fra Væksthus Hovedstadsregionen her, og du er velkommen til at kontakte Gladsaxes lokale væksthuskonsulent Flemming Troelsen på tlf.: 30108092 eller ftr@vhhr.dk.

 

Erhverv