Kontorelev i Gladsaxe

At blive og være kontorelev i Gladsaxe Kommune

Som elev i Gladsaxe Kommune får du en bred og afvekslende kontoruddannelse med speciale i offentlig administration eller økonomi.

Uddannelsen tager op til 2 år og veksler mellem 5 skoleperioder – i alt 15 ugers teori – på Handelsskolen København Nord i Lyngby og praktik i Gladsaxe Kommune.

Vi ansætter 4 kontorelever pr. år.

Vi slår stillingerne op i januar, holder samtaler i februar/marts og man starter 1. september.

Vores mål er:

  • at sikre en elevuddannelse, der lever op til målsætningen i henhold til lovbekendtgørelsen for kontoruddannelser med specialet offentlig administration,
  • at tilbyde en elevuddannelse, der tager udgangspunkt i den enkelte elev og elevens visioner og ønsker for fremtiden,
  • løbende at forbedre/evaluere kvaliteten i elevuddannelsen gennem dialog med elever, elevansvarlige, praktiksteder mv.
  • at tilbyde en attraktiv, bred og faglig velfunderet elevuddannelse, der kan danne basis for en fremtid på arbejdsmarkedet.

I elevtiden vil der være mulighed for at prøve kræfter i forskellige afdelinger i kommunen, hvor du selv har stor indflydelse på, hvor du ønsker at være, og hvilke fagområder, der fanger dig mest.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende uddannelse, der giver mange kompetencer inden for bl.a. administration, økonomi og sagsbehandling.
  • Et tempofyldt og spændende arbejdsmiljø
  • Egen indflydelse på uddannelsens indhold afhængig af interesser og kvalifikationer
  • En stilling med stor kontaktflade til flere faggrupper på tværs af vores organisation
  • Grundig oplæring i vores it-systemer
  • Evt. udstationering til en af vores venskabsbyer
  • Grundig introduktion til kommunen som helhed.
  • Mulighed for at lære forskellige arbejdsfunktioner og –kulturer at kende ved at rokere mellem flere afdelinger i elevtiden.
  • Netværk med andre elever i kommunen
  • En uddannelse, der kvalificerer dig til et fast job efter endt elevtid

I Gladsaxe Kommune har vi en høj faglighed. Vi anerkender hinandens synspunkter og er loyale overfor politiske og ledelsesmæssige beslutninger. Det er vigtigt for os, at borgeren har tillid til os – vi gør det, vi siger, og vi siger det, vi gør.

Yderligere information

Vil du vide mere om, hvordan det er at være elev i Gladsaxe Kommune, så er du velkommen til at ringe til elevkoordinator Lisbeth Alcover Chulvi i Strategi, Kommunikation og HR på tlf. 39 57 50 78.

Løn

Din løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med HK.

Job