Børnehuset Højmarksvej

Velkommen til Børnehuset Højmarksvej

Højmarksvej er en kommunal børnehave med ca. 75 børn i alderen 0 – 6 år fordelt på 5 aldersopdelte børnegrupper.

Børnehuset er et af de 5 børnehuse i Områdeinstitution Grønnemose.

Vi bor i et hus med to etager, som er indrettet til børn fra kælder til kvist. Vi har to store legepladser indrettet til henholdsvis vuggestue og børnehave med alsidige læringszoner, hvor børnene kan lege.

Vi arbejder ud fra Gladsaxe Kommunes barnelæringssyn og fælles faglige ramme – didaktisk anvendt pædagogik. Du kan læse mere i DAP forældrefolder og i vores årsplan for området. Dette materiale kan du finde her på hjemmesiden.

Børnehuset er placeret tæt på Utterslev mose. Vi har skovgruppe, hvor 7 børn fra vores mellemgruppe i børnehaven tager afsted med bus til vores skovhytte i Ganløse tirsdag til torsdag med vores medarbejder med skovfunktion. Hele gruppen tager afsted med 2-3 pædagogiske medarbejdere om fredagen.

Du er meget velkommen til at komme og besøge os, inden du sender dine ønsker til pladsanvisningen. Ring og aftal tid med Børnehusleder Nana Skjærlund.

Præsentation af Børnehuset Højmarksvej

NATURLIGVIS i Børnehuset Højmarksvej

Vi vil kendes på, at vi er rummelige, nærværende, og kan skabe de bedste forudsætninger for børns livsduelighed i pagt med kultur og natur.

Barnets rejse hos os vil være præget af lærerige erfaringer i et aktivt liv såvel ude som inde, i små og større fællesskaber, med fokus på dannelse, leg og læring i anerkendende relationer.

Derfor

Respekterer og understøtter vi barnets selvværd/selvtillid ved at udfordre dets

  • Nysgerrighed
  • Viden
  • Gå på mod/Udholdenhed
  • Empati

Vi skaber et trivsels- og læringsmiljø med legen som propel for læring, hvor tydelighed i hverdagens læringsmiljø og rutiner viser børnene, hvad de skal og kan lære sig.

Positionering af de voksne skaber tilgængelighed og nærvær for børnene.

Forældrene bliver involveret i vores fælles ansvar for barnets læring. Det vil sige - vi deler viden om barnet, så I ved, hvad vi gør, og vi ved, hvad I gør.

Selvbetjening

Betjen dig selv på nettet

Kontakt

Områdeinstitution Grønnemose

Fremtidsvej 1
2860 Søborg
Telefon: 39 57 31 30
Send digital post

Ledelse

Områdeleder
Lene Maagøe

Højmarksvej

Højmarksvej 24
2860 Søborg
Telefon: 39 67 10 37
Send digital post
gladsaxe.dk/hojmarksvej

Åbningstider

Mandag-Torsdag: 7.00-17.00
Fredag: 7.00-16.30

Ledelse

Børnehusleder
Nana Nøregaard Skjærlund
Oversigt over dagtilbud