Spiseteknologi

En spiseteknologi er et personligt spisehjælpemiddel til borgere med fysiske funktionsnedsættelser, som har brug for hjælp til spisning.

Hjælp til at spise selv

En spiseteknologi giver dig mulighed for helt eller delvist at være selvhjulpen i spisesituationen, så du kan nyde dit måltid i eget tempo. Ved hjælp af teknologien kan du mindske behovet for personlig hjælp i forbindelse med måltidet, og på den måde opnår du en større grad af selvstændighed.

Hvordan virker spiseteknologien

Der findes flere typer spiseteknologier, som på forskellige måder understøtter spisningen. Dette enten ved at løfte maden op til din mund eller ved at absorbere og modvirke rystelser.  

Hvem henvender teknologien sig til

Bestic er en spiserobot med elektrisk ske eller gaffel, som løfter maden op til din mund, når du er klar. Spiseteknologien hjælper borgere med svært nedsatte kræfter i arme og hænder.

Neater Eater er en løftearm med tilhørende ske og gaffel samt tallerken med ekstra høj kant. Løftearmen, der enten styres manuelt eller elektrisk, absorberer rystelserne og spiseteknologien er derfor god til borgere med megen rysten på hænderne.

Liftware er en special udviklet ske og gaffel, som modvirker rystelser med op til 70 %. Den er velegnet til borgere med rystelser af forskellige art.

 

Her kan du læse mere om Gladsaxe kommunes arbejde med velfærdsteknologien

Borgerne har testet spiseteknologien

På seniorcentrene og Træningscenter Gladsaxe har de afprøvet spisehjælpemidlerne. Erfaringer herfra viser, at det kræver gentagende træning og øvelse at lære at bruge spiseteknologien. Derudover er det vigtigt, at spiseteknologierne tilpasses den enkelte borger, førend borgeren kan blive mere selvhjulpen og opleve større selvstændighed.

Resultat og status

De foreløbige resultater viser, at Neater Eater og Liftware er de to teknologier, som er nemmest at tilegne sig, og de er på nuværende tidspunkt de mest lovende produkter. På nuværende tidspunkt kan Liftware ikke købes i Danmark.

For at finde en måde hvorpå løsningen implementeres i driften forsætter projektet i 2018.

Leverandør

Carewarekompagniet: Bestic

Jadea: Neater Eater

Liftware

Selvbetjening

Betjen dig selv på nettet

Kontakt

Velfærdsteknologi

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
ssfvelfaerd@gladsaxe.dk
gladsaxe.dk/velfaerdsteknologi

Hjælpemiddelgruppen

Rådhus Alle 3
2860 Søborg
Telefon: 39 57 60 86
hjaelpemidler@gladsaxe.dk

Telefontider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Hjælpemidler