Klæd Gladsaxe på til fremtiden

I Gladsaxe Kommune ønsker vi at give de bedste rammer for et godt børneliv og et godt kultur- og fritidsliv. Vi ønsker, at børn udvikler kompetencer, så de mestrer deres eget liv og klarer sig godt i fremtidens samfund. Og vi ønsker at give gode rammer for kultur- og fritidslivet i Gladsaxe.

For at fremtidssikre arbejdet med børne- og kulturområdet udvikler vi to nye politikker, der sammen dækker hele børne- og kulturområdet, og som sikrer sammenhæng på tværs af området.

De to nye politikker er:

En ny Børne- og Skolepolitik, der kommer til at omfatte og erstatte de tidligere 4 politikker på børneområdet:

  • Dagtilbudspolitik
  • Skolepolitik
  • Den sammenhængende børne- og ungepolitik
  • Mad-måltid og bevægelsespolitik

En ny Kultur- og Fritidspolitik, der kommer til at omfatte og erstatte to tidligere politikker:

  • Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik
  • Folkeoplysningspolitik

Politikkerne udvikles i en inddragende proces i dialoger mellem politikeren, forældre, foreninger, organisationer, øvrige interesserede borgere og ledere og medarbejdere i kommunen.

Politikkerne forventes vedtaget i Byrådet september 2018.

 

 

Kultur