Ung-til-ung dialogskabere

Ung-til-ung dialogskaberne har til formål at fremme et sundt fællesskab blandt unge på skoler, ungdomsuddannelser, i klubber eller foreninger rundt om i kommunen.

Hvad tilbyder vi?
Dialogskaberne tilbyder gratis besøg af unge, uddannede dialogskabere, som forbereder og faciliterer dialogforløb i øjenhøjde med de unge.

Formålet er at øge de unges forståelse for hinandens ståsteder og forskelligheder og dermed skabe gensidig respekt. Dette er ligeledes med til at øge de unges evne til at reflektere over egne og andres valg, handlinger og værdier. Temaer Dialogerne blandt de unge tager udgangspunkt i samfundsrelevante og personlige emner som f.eks.

  • Identitet
  • Mobning
  • Hvad er god dialog
  • Demokrati og medborgerskab
  • Fordomme
  • Gode og dårlige fællesskaber

Hvordan foregår dialogforløbene?
Dialogskaberne kommer ud i samme klasse/institution tre gange over en tidsperiode der strækker sig over 3 til 6 uger. Hvert besøg tager mellem 1.5 - 3 timer, alt efter hvad I ønsker og kan foregå i tidsrummet 08.00-19.00. Temaerne ændrer sig fra gang til gang, og både fagpersoner, dialogskaberne og de unge selv får medbestemmelse i forløbet.

For spørgsmål eller booking
For mere information kontakt Jamil F. Mehdi på telefon 51 83 85 55 eller Iman F. Mehdi på telefon 60 69 95 25.

Du kan også kontakte SSP konsulent Jeanette Vamdrup Jacobsen på telefon: 24 94 88 19 eller mail: jevaja@gladsaxe.dk

Forebyggelse og undervisning