Eleven som pilot i egen læring

Skoleafdelingen / Gladsaxe Kommune

De tre følgende spørgsmål er centrale i den måde, vi i Gladsaxe Kommunes folkeskoler arbejder med læring på:

  • Hvad skal jeg lære?
  • Hvor langt er jeg kommet?
  • Hvad er mit næste skridt?

De tre spørgsmål støtter eleverne i at have fokus på deres progression (Hvad har jeg lært?) frem for på resultatet (Hvad kan jeg?). Vi vil gerne klæde eleverne i Gladsaxes folkeskoler på til at kunne svare på de tre spørgsmål, uanset hvilken læringssituation, de befinder sig i.  Det vil vi, fordi skolen i dag byder på langt flere alsidige læringsmiljøer og processer end tidligere, hvilket stiller nye krav til elevernes kompetencer og færdigheder.

Tidligere dannede begreber som disciplin, repetition, udenadslære, adfærd, ro, ”gør som du bliver bedt om” og dannelse i klassisk forstand grundlag for den traditionelle industritidens skole.

I den skole, vi stræber mod i dag, er der mange forskellige læringsformer og miljøer, eleverne er aktive i egen læring, de kender deres læringsvej og er motiverede for at lære. Eleverne føler sig set, hørt og forstået, de tager ansvar, ved, hvor de kan finde viden, de er nysgerrige og dannes i medborgerskab.

I Gladsaxe Kommune arbejder vi på at ændre hele grundtanken i vores folkeskoler fra ”Hvor meget ved du? til ”Hvordan kan du bruge din viden bedst muligt?”.

Oplevelsen af at lykkes

Vi ønsker at uddanne eleverne til at være piloter i deres egen læreproces. Når eleverne altid ved, hvad de skal lære, hvor de er kommet til og hvad deres næste skridt er, bliver det nemmere for dem at opsøge feedback efter behov.

Som fagprofessionelle skal vi se læringen gennem børnenes øjne. Vi bryder læreprocessen ned i evaluérbare delmål (også kaldet succeskriterier eller evalueringskriterier), som giver eleverne en oplevelse af at lykkes. Succeskriterierne sætter progressionen i fokus og gør læreprocessen tydelig for eleverne, der tilegner sig en bred vifte af individuelt tilpassede læringsstrategier, som de kan tage i brug i mødet med nye udfordringer. Succeskriterierne skal formuleres i et læringssprog, som eleverne forstår, og her er modellen SOLO-taksonomi et anvendeligt redskab (læs mere om SOLO-taksonomi her). Målet er, at eleverne kan inddrages i udarbejdelsen af deres egne succeskriterier, som dermed kan danne grundlag for effektiv feedback i processen.

I nutidens og fremtidens skole forandrer pædagoger og læreres rolle sig i stigende grad til at være facilitator og sparringspartner frem for at sætte dagsordenen og ”svinge taktstokken”, mens eleverne er passive og ukritisk gør, som de bliver bedt om (også kaldet ”røv-til-sæde-undervisning”). Vi vil gerne have eleverne op af stolene og lære dem at tage ansvar for egen læring med den fagprofessionelle til at sætte den overordnede ramme og støtte efter behov.

Mindset

I nutidens og fremtidens folkeskole hjælper vi eleverne til et åbent og udviklende mindset, hvor de tør være i proces og tro på, at selv om en opgave er svær, kan de med hårdt arbejde løse den og nå i mål. Vi giver dem modet til at vælge den vej mod målet, som måske nok er den mest udfordrende, men samtidig også den mest spændende og lærerige.

Med aktiv brug af feedback i undervisningen (link) støttes eleverne i at have et åbent og udviklende mindset, hvor de med hjælp til at justere retningen undervejs får en oplevelse af at blive dygtigere og rykke tættere på målet, også selvom det indimellem er svært.

Inden for psykologien taler man om to typer mindset/tankesæt: det fastlåste og det udviklende. Med et fastlåst tankesæt er tanker som “jeg kan ikke” og “jeg kan lige så godt lade være med at prøve” dominerende, hvorimod du med et udviklende tankesæt møder nye udfordringer med en overbevisning om, at måske kan du ikke endnu, men du kan lære det, hvis du holder fast og prøver forskellige strategier af.

Den amerikanske psykolog Carol Dweck har undersøgt, hvordan ros for henholdsvis intelligens og arbejdsindsats påvirker børns motivation og præstation.

Herunder kan du se Carol Dwecks film om, hvilken forskel de to former for ros spiller.

Når ny læring er svær

Det kan være svært og udfordrende at lære nyt, og de fleste af elever kender derfor til den forvirring og frustration, der kan opstå, når de går i gang med nye opgaver. For at synliggøre for eleverne, hvad der sker i dem, når de støder på udfordringer, bruger vi i Gladsaxe Kommunes skoler en model, der kaldes ”The pit” – i daglig tale pitten.

Pitten, der er udviklet af James Nottingham, giver eleverne en  forståelse af de følelsesmæssige processer, de gennemgår ved ny læring, den giver dem mod på at lære nyt og strategier til at komme videre i deres læringsproces.

At ”være i pit” betyder, at man sidder fast og er forvirret, og som vist på illustrationen herover bruges pitten til at lære eleverne, hvordan de bringer relevante løsningsstrategier i spil, så de med ny viden og en dybere forståelse kan komme videre klar til nye udfordringer.

I filmen herunder kan du høre elever fra Stengård Skole fortælle om at være i pit.