Bevægelse i undervisningen

Skoleafdelingen / Gladsaxe Kommune

Hvordan skabes der kvalitet i skolernes arbejde med bevægelse?”. Det var omdrejningspunktet, da Dansk Skoleidræt og repræsentanter fra elever, lærere, skoleledere og folketingspolitikere mødtes til Folkemødet 2018 på Bornholm.

Temaet og Dansk Skoleidræts tilstedeværelse på Folkemødet siger noget om, at vi efterhånden er nået et spadestik dybere med bevægelse i undervisningen end de obligatoriske 45 minutters bevægelse dagligt. Vi fokuserer i stigende grad på, hvad bevægelse rent faktisk betyder for børnenes indlæring, og hvordan vi kan integrere bevægelse i fagene.

Bevægelse øger evnen til at lære og er sundt for både den fysiske og mentale sundhed. Men der er forskel på de forskellige typer af bevægelse, kvaliteten af disse og formålet med bevægelsesaktiviteterne. Vi skal være gode til at forberede bevægelse ligesom al anden undervisning, og bevægelsesaktiviteterne skal være meningsfulde.

Bevægelse kan indgå på mange måder i løbet af skoledagen, for eksempel i form af:

  • Fysisk aktivitet i fagene, hvor bevægelse integreres, så den understøtter elevernes faglige læring
  • Korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne får en såkaldt hjernepause
  • Længerevarende aktiviteter, for eksempel i samarbejde med idrætsforeninger og kulturforeninger
  • En måde at transportere sig på, for eksempel til og fra skole eller som transport til aktiviteter uden for skolen.
  • En form for bevægelse er fysisk aktivitet med længere varighed og høj intensitet, typisk knyttet til idrætsfaget.

Læringsaktiviteter, der indbefatter fysisk aktivitet og samtidig kræver koncentration, styrker elevernes arbejdshukommelse. Det vil altså sige, at når vi skal koncentrere os om noget

samtidig med, at vi bevæger os, bliver vi bedre til at huske. Undersøgelser på området antyder, at moderat til høj intensitet har den største effekt på indlæringen. Alle former for fysisk aktivitet ser dog ud til at bidrage positivt. (Kilde: Dansk Skoleidræt)

Tips og tricks til bevægelsesaktiviteter

Elevernes trivsel og læring er i fokus, når vi laver bevægelsesaktiviteter i løbet af skoledagen. Herunder følger tre psykologiske behov og bærende principper, der er med til at sikre ”bæredygtig” bevægelse i skolen:

  1. Succesoplevelser – opstil kriterier for succes, så eleverne kan se, når det lykkes
  2. Medskabelse – indtænk elevernes gode idéer og giv dem ansvar for udviklingen af aktiviteter
  3. Fællesskab – giv eleverne ord, rammer og regler for, hvordan de med aktiviteterne kan styrke fællesskabsfølelsen for hele gruppen

Start med en simpel struktur

De enkelte bevægelsesaktiviteter kan være lettere at gå til, hvis man ser dem som strukturer, en overordnet ramme, man selv kan fylde indhold ind i; med andre en leg uden fast indhold. Pædagoger og lærere skal have mulighed for at tænke ud af boksen og tilpasse den enkelte aktivitet til sin elevgruppe og den ønskede læring, hvilket bliver nemmere, når vi tænker i overordnede strukturer frem for skræddersyede aktiviteter. Derfor kalder vi dem i det kommende afsnit for bevægelses-strukturer. Og husk: Bevægelse behøver ikke være kompliceret for at være sjovt og lærerigt – tværtimod.

Herunder følger et eksempel på bevægelsesstrukturen ”På linje”, hvor øvelsen at skulle stille sig på en linje ud fra forskellige kriterier er den overordnede ramme, der kan fyldes forskelligt indhold ind i.

1. Eleverne skal stille sig på linje ud fra følgende kriterier:

  • Alder
  • Hårfarve
  • Husnummer

... og så videre.

2. Uden ord

Derefter kan samme øvelse laves igen, men denne gang uden at eleverne må snakke sammen undervejs. De kan for eksempel gøre sig forståelige ved at mime og bruge kropssprog. Det udfordrer blandt andet deres evne til at samarbejde.

3. Elevernes input

Nu kan du lade eleverne definere indholdet ud fra en given kontekst. For eksempel:

  • Eleverne skal forberede et udsagn, der har med lektionens faglige indhold at gøre
  • Lad udsagnet være et man kan være enig eller uenig i. For eksempel: ”Det er ikke muligt at undgå mobning i skolen”
  • Eleverne tager stilling til udsagnet og stiller sig det sted på en imaginær linje på gulvet, der er i overensstemmelse med graden af enighed med udsagnet.
    I den ene ende = enig
    I den modsatte ende = uenig
    Eller et sted der imellem
  • Når alle har fundet et sted at stå, beder du dem tale sammen parvis eller i grupper om, hvorfor de har valgt at stå netop der

4: Variation

Ønskes der mere bevægelse/højere puls, kan eleverne være med til at beslutte nye eller andre bevægelsesmønstre. Den åbne struktur gør det muligt for pædagoger, lærere og elever at udvikle aktiviteten, og kun fantasien sætter grænser.

Inspiration og konkrete aktiviteter

Børneringen og Perlefilm: App med YogaBreaks

Dansehallerne: Dans en film (film) 

Dansk Skoleidræt: Bevægelsespauser (website og film) 

KOSMOS: Powerpauser (film)