Begrebsvæg til faglig læsning

I indskolingen på Bagsværd Skole har de udviklet et system til øget fokus på progression i faglig læsning.

Da underviserne i indskolingen på Bagsværd Skole savnede en fælles ramme for arbejdet med faglig læsning, opstod ideen til “begrebsvæggen”. Ønsket var, at faglig læsning ikke kun skulle være dansklærernes opgave, men et fælles ansvar for underviserne i alle fag - både som team og individuel faglærer.

Kriterierne for begrebsvæggen var, at systemet skulle være nemt at gå til, synliggøre børnenes progression og styrke deres læring. Medarbejderne valgte at udvikle begrebsvæggen ud fra læringsmodellen SOLO-taksonomi, da denne metode opfyldte kriterierne. Læs om SOLO-taksonomi her.


Klik på billedet for at forstørre det.

Fra overfladeforståelse til dybdeforståelse

Helt konkret består væggen af fem plancher med følgende overskrifter:

  • Vi har hørt ordet før
  • Vi kan kende ordet i en sætning
  • Vi har forstået, hvad ordet betyder
  • Vi kan bruge ordet i en sætning
  • Vi kan forklare ordet for andre

Der er altså tale om fem niveauer, hvor forståelsen af og evnen til at bruge det ord, der arbejdes med, stiger i kompleksitet - fra overfladeforståelse til dybdeforståelse.

De forskellige fag har hver sin farve, så man kan se, hvilket fag, det enkelte ord høre til (dansk = rød, matematik = blå, natur/teknik = grøn og så videre). På den måde kan alle undervisere bruge systemet uden at være nødt til at pille deres ordbrikker ned efter hver lektion, og desuden gør farverne det lettere for børnene at skelne mellem fagene.

Når klassen har arbejdet med et ord og nået niveau 5 (Vi kan forklare ordet for andre), puttes brikken ned i en plastiklomme, der hører til det aktuelle fag. Klassen arbejder med et ord i fællesskab og flytter det først til næste niveau, når størstedelen af eleverne er klar.

Læring bliver synlig

Metoden er med til at sikre, at børnene ikke blot kan læse ordet, men rent faktisk forstår, hvad det betyder og kan anvende det i forskellige sammenhænge. Arbejdet med begrebsvæggen hjælper medarbejderne til, inden de går i gang med et læringsforløb,  at få kogt emnet ned og finde frem til de centrale begreber, de gerne vil fokusere på.

Eksempel: Vi skal have et forløb om vand. Hvad er det egentlig, jeg gerne vil lære mine elever om vand? Hvad vil jeg gerne have dem til at kunne sige om vand, når vi er færdige?  

I eksemplet bruges begrebsvæggen som redskab til at holde fokus på præcis de emner inden for vand (for eksempel damp og temperatur), eleverne skal lære noget om.  

Et andet konkret eksempel er fra faget dansk, hvor børnene arbejdede med ord som tidslinje, forfatterskab og personkarakteristik. Selv om det var svære ord, arbejdede klassen med betydningen af dem uden at kunne stave dem, gentog snakken om ordene igen og igen, indtil børnene vidste, hvad de betød.  

Læring og progression bliver synlig for børnene, når klassen fra tid til anden tager alle de gennemarbejdede ord op af plastiklommen og gennemgår, hvad de har lært. Derudover oplever underviserne, at når de støder på et nyt og svært ord, begynder børnene at foreslå, at ordet skal op på begrebsvæggen.

Når ny læring er svær

Arbejdet med begrebsvæggen og det at skulle lære nye ord har desuden givet anledning til at inddrage pitten. Pitten er en metode, der er udbredt i Gladsaxes skoler, og som giver eleverne strategier til at tackle de udfordringer, de støder på i forbindelse med ny læring.

Mange elever kan have deres egen personlige pit, som de selv har tegnet og formuleret læringsstrategier til, og pitten hænger også til fælles eje i mange klasser.

Herunder ser du et eksempel på en pit.