Feedback - kollegial sparring

Skoleafdelingen / Gladsaxe Kommune

Feedback er den information, vi modtager fra andre, og som hjælper os til at forme vores næste svar. Feedback er med til at lede læringen fremad.

En måde at blive skarp på elevernes læring, den gode undervisning og udvikling af egen praksis, er gennem kollegial sparring og en stærk feedbackkultur blandt kollegaer. Når vi giver hinanden feedback, er der en række ting, der skal være på plads mellem feedbackgiver (Intervieweren/observatøren) og feedbackmodtager (fokuspersonen). Derfor er det en god ide at indlede med at lave en feedbackaftale.

Nederst på siden kan du se en video om kollegial sparring på Gladsaxe Skole.

Feedbackaftale

En feedbackaftale hjælper til at koordinere det sprogspil, der bliver gældende for den aktuelle samtale, og der kan også være behov for at afklare arbejdsformen, roller og den tid, der er til rådighed. 

Ved at opstille mål og succeskriterier for samtalen, sikrer vi os enighed om samtalens formål. Vær opmærksom på, at selve feedbackaftalen kan tage tid at “forhandle” på plads. Jo mere kompleks en problemstilling, der ønskes feedback på, jo længere tid kan det tage at få aftalen på plads. Fordelen ved at bruge god tid på feedbackaftalen er, at den flytter fokus fra årsager, skyld og fejl til et mere konstruktivt fokus.

Feedbackaftalen kan formuleres ved at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvad er emnet (sagen)?
  • Hvad er målet for samtalen?
  • Hvor meget tid har vi?
  • Hvilken samtaleform/struktur skal vi vælge?
  • Hvordan ved vi, om vi er lykkedes?
  • Har vi organiseret de fysiske rammer omkring samtalen, så de er produktive for samtalens formål?

Timeout og genforhandling af feedbackaftalen

Undervejs i en samtale mellem to kolleger kan det være en god idé at give plads til en timeout, hvor den igangværende samtale drøftes. Det kan være, at samtalen har taget en afstikker, eller der kan være behov for at genforhandle feedbackaftalen.

En timeout giver en fælles forståelse af, hvor samtalen er på vej hen eller kan bruges til at få samling på tankerne og det næste gode spørgsmål. 

Gode timeout-spørgsmål kan være:

  • Er vi på rette vej?
  • Hjælper samtalen dig i den rigtige retning?
  • Taler vi om det, der optager dig mest lige nu, eller er der noget andet, som vi hellere skal tale om?
  • Hvis vi ser på de tre emner, vi har været inde på, hvad er det vigtigste så for dig, at vi får talt om i den resterende tid?
  • Kan vi forlade tema A og bevæge os over i tema B nu?
  • Du startede med at sige, at A var rigtig vigtig for dig at få talt om - nu lyder det mere som om, vi er på vej over i tema B - er det rigtig opfattet?

Afslutning af en feedbacksamtale

I feedbacksamtalen skal der være tid til at opsummere, prioritere og planlægge næste skridt samt at få talt om processen. Den afsluttende evaluering bruges til at få en fælles forståelse af, om feedbackaftalen har givet det ønsket udbytte i forhold til de opstillede mål og succeskriterier, eller om der skal arbejdes videre med sagen. Feedbackmodtageren udbytte er det interessante, da det er dennes læring og udbytte, der er i fokus.

I den afsluttende evaluering kan der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Hvad har vores samtale bragt?
  • Er du kommet videre i forhold til emnet?
  • Har du fundet nogle gode løsninger på det?
  • Hvad taler for, at det er gode løsninger?
  • Hvad sker der herfra?
  • Hvad gør du konkret nu?
  • Hvordan vil du gribe det an?
  • Hvornår skal vi mødes igen?

Når vi giver vores kolleger sparring, skal vi holde os for øje, at vi ser og forstår situationer forskelligt. Det er helt afgørende, at feedbackmodtageren selv frembringer sin forståelse af den konkrete situation, og at feedbackgiveren stiller spørgsmål, der åbner op for nye indsigter og læring hos vores kollega.

Kunsten at stille spørgsmål

I en feedbacksamtale er det feedbackgiverens opgave at være nysgerrig og stille undrende spørgsmål, der giver feedbackmodtageren ny indsigt. 

De opstillede mål og succeskriterier er afgørende for, hvilke spørgsmål der stilles, og det har desuden betydning, hvilken social konstruktion, der er mellem de to parter, for eksempel fra tidligere møder og observationer.

Fordelen ved at bruge spørgsmål som kommunikationsform er:

  • Samtalen bliver centeret om feedbackmodtager
  • Der fokuseres på feedbackmodtagers erfaringer, oplevelser, mål og planer
  • Spørgsmål kalder på svar, hvilket inviterer til engagement
  • Der skabes større ejerskab hos feedbackmodtager

Klik her, hvis du vil vide mere om de forskellige typer af spørgsmål, vi arbejder med i kollegial sparring.

Video

Herunder kan du se en film fra et forløb om kollegial sparring på Gladsaxe Skole.