SOLO - en model for læring

Skoleafdelingen / Gladsaxe Kommune

I Gladsaxe Kommunes skoler ønsker vi at udvikle læringsmiljøer, som klæder vores børn og unge på til at klare sig godt og trives i et fremtidigt samfund, der er i konstant og rivende udvikling og derfor vil se helt anderledes ud, stille andre krav og give nye muligheder end den verden, vi kender i dag.

Men hvordan gør vi det, når vi ikke kan forudse, hvilke kompetencer der vil blive efterspurgt om fem, 10 eller 20 år? Det eneste, vi med sikkerhed ved, er, at børn og unge skal kunne lære nye og andre ting end dem, vi lærer dem i skolen, og i kraft af den enorme videnseksplosion, vi oplever i dag, antager vi, at en efterspurgt kompetence på det fremtidige arbejdsmarked derfor vil være “at lære sig nyt”.

Med afsæt i dette er det ambitionen i Gladsaxe Kommune, at eleverne skal lære at lære, så de i fremtiden kan identificere og mestre deres egen læring. Det vil sige, at de kan identificere og forstå det, de er i gang med at lære, hvor de er i deres læringsproces og hvad deres næste skridt er.

Eleverne skal desuden lære at mestre de følelsesmæssige og kognitive udfordringer, der ligger på vejen fra "jeg ved ikke hvordan jeg... " til ”jeg har lært det” og "jeg kan...". Heri ligger motivationen til at gå i gang med en opgave og knytte den viden, man får, sammen med det, man ved i forvejen. Heri findes også evnen til vedholdenhed i træningsfasen, hvor fejl og frustrationer er uundgåelige, indtil "jeg kan…" indfinder sig, og eleven har overskud nok til at videreformidle sin viden, videreudvikle og selv finde på. 

Der er store krav til det sprog, vi skal bruge, når vi taler "læring" med eleverne. Det skal være et sprog, der er stærkt nok til at give kvalitet i det voksne liv og samtidig er så simpelt, at det kan anvendes i 0. klasse.

I Gladsaxe Kommune har vi identificeret SOLO-taksonomi som den læringsmodel, der opfylder kravene.

Et sprog for læring

SOLO taksonomi - i daglig tale SOLO -  er en model, et sprog for læring, hvor eleven udvikler viden, færdigheder og kompetencer inden for et givent emne fra overfladeforståelse (præstrukturelt, unistrukturelt og multistrukturelt) til dybdeforståelse (relationelt og udvidet abstrakt).

I modellen herunder kan du se en beskrivelse af de forskellige niveauer, illustreret med håndtegn. Modellen viser, hvordan eleven kan bruge SOLO til at dele en opgave op og løse den i overskuelige dele. Samtidig stiger kompleksiteten i det, eleven kan og ved.


© Skoleafdelingen i Gladsaxe Kommune med tilladelse fra Pam Hook/Hook Education Ltd.

Med SOLO sænker vi belastningen på arbejdshukommelsen, da vi systematisk fokuserer på én ting ad gangen. Arbejdshukommelsen er den proces, der finder sted, når vi taler, læser, skriver, regner,  tænker os om, repeterer, fordyber os og stiller spørgsmål - med andre ord fundamentet for børns læring.

Hot maps

I Pam Hooks ”SOLO-taksonomi – den klasserumsbaserede tilgang” er der tilknyttet værktøjerne HOT maps, der understøtter arbejdet med den deklarative viden også kaldet indholdsviden. Disse ”kort” kan hjælpe elever med at anskueliggøre, visualisere og forstå delprocesserne, når de anvender akademisk sprog såsom: beskrive, forklare, analysere og evaluere. Kortene gør tænkningen langsommere og er nyttige i det skriftlige arbejde, både i arbejdet med struktur og indhold på tværs af fag, emne og niveauer .

HOT er en forkortelse for ”Higher Order Thinking”, der på dansk kan oversættes til ”Højere Ordens Tænkning”. I ”højere ordens tænkning” tager man udgangspunkt i, at nogle læringsformer kræver mere kognitiv behandling end andre, men når dette er lært, kan tænkningen til gengæld anvendes i læringssituationer på tværs af fag, emner og niveauer.

Når man introducerer SOLO HOT maps for elever, er det vigtigt at arbejde med et kendt indhold og kontekst, så den kognitive belastning reduceres, da det er det at lære at anvende ”kortet”, der skal være i centrum .

Herudover er det værdifuldt at introducere HOT maps  fælles i klassen og gøre dette gentagne gange, før man anvender kortene i grupper eller individuelt. Det er essentielt, at eleverne får mulighed for at bruge kortene gentagende gange i forskellige læringssituationer, og at læreren og eller pædagogen understøtter elevernes arbejde med kortene, for eksempel ved at indskrive spørgsmål og vigtig viden, så kortet ikke står alene.  

Klik her for at se en oversigt og delprocesserne i HOT maps.

Klik her for at gå til de dertilhørende videovejledninger.

Tilpasning til dansk kultur

Vi er i fuld gang med implementering af SOLO på Gladsaxes skoler, blandt andet gennem praksisforsøg på skolerne og ved at uddanne de fagprofessionelle. Lærere og pædagoger lærer at genkende SOLO-niveauerne (se illustrationen længere oppe), både i deres praksis og i elevernes læring. De lærer også at bruge SOLO som aktivt redskab og at introducere det som et fælles sprog i klassen.

Vi lykkes ikke med implementeringen af SOLO ved blot at kopiere den direkte over fra udenlandske skolekulturer (SOLO-taksonomi er oprindelig udviklet af den australske læringsteoretiker John Biggs, og modellen er siden udviklet til brug i undervisnings- og læringssituationer af Pam Hook fra New Zealand).

Derfor er vi i Gladsaxe i gang med at tilpasse modellen vores danske kultur, tankesæt, identitet og dannelse, som blandt andet indeholder det at have et fælles sprog, en fælles historie og en fælles måde at løse problemer på.