Typer af spørgsmål

Ethvert spørgsmål åbner op for mulige svar og lukker for andre, og feedbackgiveren skal være opmærksom på, hvilke hensigter og antagelser, der ligger bag spørgsmålene, samt hvad spørgsmålene åbner og lukker i samtalen.

Hensigten med feedbackspørgsmålene kan enten være:

  • orienterende med henblik på at gøre feedbackgiver klogere og mere vidende

- eller

  • påvirkende, hvor man ønsker at påvirke feedbackmodtageren i en retning.

Som regel vil starten af en samtale have karakter af orienterende spørgsmål, mens spørgsmålene får en mere påvirkende karakter, i takt med at samtalen skrider fremad og retter sig mere mod fremtiden.

Spørgsmål udspringer af antagelser, der kan være enten lineære eller cirkulære. Ved en lineær antagelse forklares verden ud fra en årsag-virkning logik. Her kan man ud fra en lineær antagelse forudsige en given effekt ved at undersøge og forstå årsagen. Ved en cirkulær antagelse er der mange faktorer i spil og altså ikke én enkelt årsag. Samspillet er komplekst og uforudsigeligt, og man bruger tiden på at lede efter mønstre. De to antagelser kan betragtes som komplementære, og kan både overlappe og berige hinanden.

Hvis vi lægger de to akser oven på hinanden, får vi fire kvadranter, der skaber rammen for forskellige

spørgsmålstyper, der kan noget forskelligt på forskellige tidspunkter i en feedbacksamtale. Den canadiske psykiater Karl Tomm har navngivet spørgsmålene lineære, cirkulære, refleksive og strategiske.

Lineære spørgsmål

De lineære spørgsmål retter sig som oftest mod fortiden og har en orienterende og afklarende karakter. Verden er lineær, hvilket betyder, at der stilles spørgsmål, der undersøger en sag nærmere, så feedbackgiver (interviewer) har nemmere ved at koble sig på fokuspersonens situation. Denne type spørgsmål kaldes også for detektivspørgsmål, da spørgsmålene stille for at undersøge en sag og sætte sig ind i baggrunden for, at sagen er opstået:

  • Hvad er udfordringen?
  • Hvem er involveret?
  • På hvilken måde oplever du udfordringen?
  • Hvornår opstår udfordringen typisk?
  • Hvad er de bedste erfaringer, du har med at håndtere udfordringen?
  • Hvad gør du så i den slags situationer?

De lineære spørgsmål er velegnet til at skabe den første kontakt til feedbackmodtageren. Spørgsmålene hjælper til at afgrænse samtalens emne, og det er her, der kan laves en egentlig feedbackaftale. Der er nødvendigt at forlade det lineære spørgsmål igen, da de kan have en tendens til at fastholde feedbackmodtageren i den lineære forståelse af årsag-virkning. Spørgsmålene bringer således ikke noget nyt under solen, men kan snarere være med til at forstærke en placering af skyld og ansvar. Det råder vi bod på ved at bevæge os over i de andre spørgsmålstyper.

Cirkulære spørgsmål

De cirkulære spørgsmål retter sig mere mod fortiden og har, som de lineære spørgsmål, en orienterende karakter. Dog sker der en større påvirkning af feedbackmodtageren, da spørgsmålene udfordrer de vante tankemønstre, de fleste af os tænker i. Spørgsmålene stilles med den antagelse, at alle fænomener på den ene eller anden måde kan være forbundet med den givne situation. De cirkulære spørgsmål sætter fokus på mønstre mellem personer, situationer, begivenheder og så videre. Det handler om at blive klogere på, hvordan ting påvirker hinanden. Denne type spørgsmål kalder vi for antropolog-spørgsmål, da feedbackgiver opfører sig som en opdagelsesrejsende, en forsker eller en antropolog, der er ved at kortlægge et emne eller gøre en ny opdagelse:

  • Hvordan tror du, dine kollegaer ser på disse situationer?
  • Hvad ville andre på din arbejdsplads fortælle om din udfordring?
  • Hvad ville andre fortælle om din måde at håndtere udfordringen på?
  • Hvad er den mest positive effekt, du oplever, når det lykkes for dig at håndtere udfordringen?
  • Hvordan vil dine kollegaer/eleven/forældrene begrunde deres handlinger?
  • Hvis jeg var en flue på væggen, hvad vil jeg så helt sikkert lægge mærke til?
  • Hvis vi nu antager, at deres handlinger giver mening for dem, hvad tror du så, de forsøger at kommunikere til dig?

Med cirkulære spørgsmål udviser man nysgerrighed og åbenhed over for andre og nye forklaringer end dem, der ligger lige for. Vi er altså ikke længere interesseret i den oprindelige eller korrekte kilde og årsag til problemet, men derimod i at se verden med nye briller på og gå på opdagelse i andre forståelser end den, vi startede med. Husk at holde med, at relevansen ikke går tabt i takt med, at der udfoldes større og større sammenhænge.

Refleksive spørgsmål

De refleksive spørgsmål orienterer sig mod fremtiden og har fortsat cirkulære antagelser om verden. Det er blevet tid til at skabe refleksion hos feedbackmodtageren ved at stille forstyrrende spørgsmål. Denne type spørgsmål bliver også kaldt for fremtidsforsker-spørgsmål, da spørgsmålene skal få feedbackmodtageren til at se nye muligheder og ønskværdige scenarier. Det er her feedbackmodtageren, skal mobilisere egne ressourcer og gå på opdagelse i en ny mulig fremtid:

  • Hvad tror du, din kollega/elev/elevs forælder vil foreslå, der skal til for at løse udfordringen?
  • Lad os forestille os, at du er i stand til at håndtere situationen; hvordan ser sagen så ud?
  • Lad os forestille os, at du/I har fået løst udfordringen på en god måde; hvem ville først mærke den positive ændring?
  • Prøv at beskrive den ideelle situation så konkret som muligt; hvad gør du i situationen, og hvad gør andre?
  • Hvad vil disse handlinger kunne hjælpe dig til at gøre?
  • Hvordan fejrer du succesen, når du har nået den ideelle situation?
  • Hvad vil andre sige er det mest væsentlige, du skal fokusere på fremadrettet?

Igen er fokus på mønstre, relationer og mange forklaringer, og feedbackmodtageren opfordres til at se tingene fra mange vinkler og perspektiver. Spørgsmålene inviterer til nye handlemuligheder, tilgange til og forståelser af fremtiden, og de indbyder til at revurdere den aktuelle situation.

Der kan opstå forvirring og usikkerhed om, hvad der er op og ned i situationen, og i værste tilfælde kan feedbackmodtageren føle sig hægtet af. Dette kan være et godt tidpunkt at benytte sig af en timeout for at sikre, at feedbackmodtageren oplever en positiv effekt af spørgsmålene, og at I er på samme kurs.

Strategiske spørgsmål

De strategiske spørgsmål er simple og orienterer sig fortsat mod fremtiden. Vi er tilbage i en lineær opfattelse af verden med hensigten at påvirke fokuspersonen. Spørgsmålene stilles på en direkte facon og skal afklare, hvilke konkrete initiativer eller handlinger, den givne situation kalder på. Spørgsmålene, der er afklarende, evaluerende og konkluderende, leder frem mod handling og kaldes for kaptajn-spørgsmål, da feedbackgiver ønsker at skabe korrigerende forstyrrelse hos feedbackmodtageren:

  • Hvor længe må denne udfordring eksistere endnu?
  • Kunne det være en idé at tale med din kollega/elev/elevs forælder om, hvilke konkrete ændringer, de er villige til at gå med til?
  • Hvis du var mindre på banen i disse situationer, ville andre så at tage mere ansvar?
  • Nu har du talt om forskellige gode løsninger; hvad vil du helt konkret gøre?
  • Hvilke af de muligheder, du har skitseret, tror du mest på?
  • Hvornår vil du gøre noget ved situationen?
  • Hvad er dit næste skridt? Og hvad kommer derefter?
  • Hvem skal hjælpe dig med at holde fast på dine næste skridt?
  • Hvad er det første, du gør omkring situationen, når du går herfra?
  • Skal vi mødes igen? Og hvad skal det så handle om?

Spørgsmålene sætter bevægelse i situationen og skal hjælpe feedbackmodtageren til en klarere fornemmelse af, hvad vedkommende skal gøre for at komme nærmere den ønskede løsning. Den direkte facon kan opleves som en stor forstyrrelse, og feedbackmodtageren kan i nogle tilfælde føle sig presset til at svare, hvad denne tror, der forventes. Derfor skal feedbackgiveren sikrer, at feedbackmodtageren svarer ærligt på spørgsmålene En timeout kan bidrage til at finde ud af, om spørgsmålene har en fastlåsende eller hjælpsom effekt på feedbackmodtageren.

En central del af at give god feedback er at kunne lytte til sin kollega. Klik her for at læse om forskellige former for det at lytte.

Kollegial sparring