Nyt læringscenter på Søborg Skole

ELEVER I SPIDSEN FOR SKOLEUDVIKLING - I Gladsaxe Kommune arbejder vi på at udvikle skolernes læringsmiljøer, så de inspirerer og motiverer eleverne til læring og udvikling af det 21. århundredes kompetencer. Et eksempel er Søborg Skole, som du kan læse om her.

I efteråret 2017 gennemgik det gamle bibliotek på Søborg Skole omfattende forandringer. Skolen ønskede at skabe et læringscenter, hvor elever og medarbejdere har lyst til at være og lære, hvor der er er plads til både bøger og teknologi og til fordybelse, samarbejde, præsentationer og feedback. 

50 elever fra 8. årgang samt deres lærere og pædagoger arbejdede i tre intensive uger på at rydde det gamle bibliotek. Derefter udviklede de ideer byggede prototyper til et læringsmiljø, der bedre kan understøtte elevernes læring og desuden giver medarbejderne mulighed for at arbejde med det 21. århundrede kompetencer i undervisningen. 

I selve projektet valgte Søborg Skole at sætte fokus på følgende kompetencer: 

  • Problemløsning og innovation 

  • Samarbejde/kollaboration 

  • Selvevaluering 

  • Kompetent kommunikation 

  • Stærk elevstemme 

Målet var med andre ord at styrke samarbejdsevnen hos eleverne, så de bliver i stand til at lytte til andres idéer, give og modtage feedback, forhandle og træffe væsentlige beslutninger sammen. 

Skolens ønske var at give eleverne en følelse af ansvar for et fælles projekt og motivation til at skabe noget sammen med andre. Desuden skulle forløbet gerne styrke elevernes problemløsnings- og innovationskompetencer, altså at de blev gode til at løse et problem fra den virkelige verden på en nytænkende måde og derefter indarbejde ideerne på skolen. 

Elevinddragelse var helt centralt i forløbet, hvilket vil sige, at eleverne havde en meget stærk stemme. Dermed ikke sagt, at elevernes stemme blev sluppet fri af pædagogisk kontekst, men den fik derimod lov til at være selvstændig i en kontekst af læring, samarbejde, idéudvikling, kreativitet og refleksion, som også er en vigtig del af det at klæde børnene på til fremtiden. 

Samlet set arbejdede man i forsøget på Søborg Skole med at ændre grundforståelsen af begrebet “skole”, og man arbejdede målrettet på at styrke børnenes viden om deres egen læring og om, hvad der virker godt i deres skolegang. 

Se billeder fra forløbet nederst på siden.

Rollefordeling 

I processen fik eleverne tildelt en rolle, de skulle arbejde ud fra. Her er en oversigt over de forskellige roller: 

ARKITEKTER – havde ansvaret for de ydre rammer for det nye læringscenter. Hvordan skal det se ud? De planlagde arbejdet og varetog eventuel kontakt til hjælp udefra. 

DESIGNERE – designede møbler og redskaber til det nye læringscenter. Designerne arbejdede tæt sammen med arkitekterne om at sørge for læringscenterets udseende og funktion. 

JOURNALISTER – skulle dokumentere arbejdsprocessen og formidle den udadtil. De arbejdede med hjemmesider, dokumentar, presse og ”Åben Skole”. 

IT-TEKNIKERE – sikrede, at IT blev en stor del af det nye læringscenter. Hvilke maskiner, 3d printere med mere skulle der være og hvorfor? I tæt samarbejde med arkitekterne sørgede teknikerne for, at IT blev husket i planlægningen, og de hjalp også med installationer af nyt IT. 

DATAOVERORDNET – holdt styr på empirien og var bindeled mellem ide og handling. Arbejdede med data, budget og overblik. Derudover var de med til at træffe de sidste beslutninger. 

LEDELSE/DIREKTØR – skulle have det overordnede overblik, have en føler på de andre grupper og træde til, hvor det er vigtigst. 

Derudover var der flyttemænd, indkøbere, koordinatorer og reparatører, der blev brugt til forskellige opgaver undervejs. 

Det sagde eleverne 

Da de tre uger var gået, evaluerede eleverne forløbet på Søborg Skole. Her er nogle af deres svar. 

Nævn tre ting, du har lært 

“Samarbejde, problemløsning og innovation.” 

“At tænke innovativt og opsøge feedback.” 

”At det er svært at være mange om et projekt, at planlægning er meget vigtig, at man skal kunne lytte og være ekstremt engageret for at kunne løse sådan en opgave.” 

”21. århundrede kompetencer. Bedre til at give feedback. Bedre til at arbejde i grupper.” 

Nævn tre ting, du synes, var godt ved forløbet 

”Vi fik meget frie hænder - vi fordybede os meget (måske for meget) – vi fokuserede meget på gruppearbejde.” 

”Gruppearbejde, komme med ideer og arbejde med nogen, jeg ikke plejer.” 

”De ture vi var på, foredragene og kollaborationsøvelserne.” 

”At man selv kunne styre det, man lavede, man havde indflydelse på næsten alt. At man ikke blev begrænset i sine ideer.” 

”At man selv skulle arbejde, at man ikke skulle sidde inde i en klasse hele dagen, at vi var sammen med den anden klasse.” 

”Det var godt at prøve ting, som vi nok ikke ville komme til at arbejde sammen med andre om, og prøve selv at designe vores eget læringscenter.” 

Nævn tre ting, du synes, var mindre godt ved forløbet 

”At vi ikke var tæt på at blive færdige med biblioteket. Vi havde for kort tid. Planlæg det lidt bedre.” 

”At det var meget løst, flere og faste opgaver, mere vejledning.” 

”Det, at vi brugte hele første uge på at lege med klodser, At vi blev frataget normal undervisning, og at man selv blev nødt til at tage ansvar for, at ens gruppe lavede noget, når der ikke var en lærer.” 

”Den første uge havde intet med de to andre uger at gøre, jeg vidste ikke helt, hvad vi skulle bruge den første uge til, og vi havde for lidt tid.”

Før- og efterbilleder

FØR:

EFTER:

FØR:

EFTER: