Om Fremtidens Skole

Skoleafdelingen / Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune er i fuld gang med en ambitiøs udviklingsindsats, vi kalder Fremtidens Skole. Målet er at imødekomme fremtidens krav til den verden, vores børn vokser op i. Alsidige personlige, sociale og faglige kompetencer går hånd i hånd med trivsel og demokratisk dannelse, hvilket er centraleelementer i indsatsen.

Det betyder blandt andet, at mange af vores børn i børnehusene og skolerne kommer til at få job, der slet ikke findes i dag, og det stiller andre krav til udviklingen af elevernes kompetencer.

Vi ønsker at udvikle Gladsaxe Kommunes skoler, så vores børn og unge kan klare sig godt og trives i et samfund, der vil se helt anderledes ud, stiller andre krav og giver helt andre muligheder, end samfundet i dag. Derfor skal skolernes læringsmiljøer have et vitalt løft, så vi kan klæde børnene på til fremtiden.

Strategiske pejlemærker

Udviklingsindsatsen blev skudt igang i august 2016, hvorefter der fulgte en proces med kortlægning af behov, ideer blev indsamlet og konkrete forslag udarbejdet i tæt samarbejde mellem repræsentanter fra skoler, institutioner, Børne- og Kulturforvaltningen, faglige organisationer, forældre, elever og byrådspolitikere.

Resultatet blev en række strategiske pejlemærker for udviklingen af fremtidens skole i Gladsaxe

Pejlemærkerne for Fremtidens Skole er:

  1. Børn og unge lærer fremtidens kompetencer
  2. Læringsmiljøerne skabes i fællesskab og er fleksible
  3. Digitale læringsmiljøer understøtter læring og digital dannelse
  4. Faglig udvikling og samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere i praksis
  5. Bedre anvendelse af skolens faciliteter
  6. Skolerne samarbejder i og med lokalområdet
  7. Mangfoldige læringsmiljøer i faglig balance
  8. Praksisforsøg som arena for udvikling af skolerne

Klik her for at se en uddybning af pejlemærkerne