Gladsaxedagen 25. august 2018

Tidsplan for foreninger

12.00 Start for opstilling af udstillinger og aktiviteter (dog kan materialer køres ind kl. 11.00-12.00)
13.00 Alle udstillinger og aktiviteter er klar (biler skal være ude fra området inden 12.00) 
13.00 – 17.00  Udstillinger og aktivitetssteder er åbne
17.00 Start for nedtagning af udstillinger
 

  • Vi opfordrer til mindst mulig kørsel på pladsen mellem 11 og 12 for at give plads til Jumboklubben, som gør telte, borde og stole parat. Der vil være mulighed for at låne en trækvogn af Jumboklubben, så man kan transportere ting fra P-pladserne til teltene.
  • Brug P-pladser bag Hovedbiblioteket, ved Buddinge Centret og Fakta, Buddinge Station og Kvickly og f.eks. ved Gladsaxe Gymnasium.
  • Ved Kildebakken vil der være sluse og mulighed for af- og pålæsning.
  • Vi vil gerne undgå kørsel på pladsen, når pladsen forberedes frem mod kl. 12 og når der stadig er besøgende lige efter kl. 17.

Trykning af materiale

Hvis foreninger skal have trykt materiale før Gladsaxedagen, kan dette ordnes hos Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter (GPV) på Skovbrynet Skole. Se kontaktoplysninger, priser og mere information på GPV's hjemmeside.


Udstilling
Foreninger der ønsker at udstille, får plads i et telt med et bord og et par stole. Her kan man invitere besøgende indenfor til en snak om foreningens aktiviteter og vise plakater, foldere mv. Medbring gerne remedier og andre ting, der gør udstillingen interessant og levende.

Aktiviteter
Rundt om på hele området laver vi nogle aktivitetsfelter, hvor foreninger kan opstille aktiviteter som de besøgende kan deltage i. Det kan være at afprøve forskellige sportsgrene eller spejderaktiviteter, men alle typer aktiviteter, som besøgende kan afprøve på stedet er velkomne.

Optræden
På hovedscenen sammensætter vi et afvekslende program med optræden på højt niveau. Lokale bands, orkestre og kor kan melde sig. På dansescenen er der mulighed for at optræde med dans, gymnastik og andre former for show. Dansegulvet er 10 x 10 meter, og der står publikum hele vejen rundt om.

Transport og parkering

TAG CYKLEN
Hvis du har mulighed for det, så tag cyklen til Gladsaxedagen. Du skåner miljøet og skal ikke bruge tid på at lede efter de sparsomme parkeringspladser. Vi etablerer ekstra cykelparkering på dagen.

OFFENTLIG TRANSPORT
S-toget standser ved Buddinge Station, 200 meter fra Rådhuspladsen. Søborg Hovedgade er afspærret, så en række busser omdirigeres til Kildebakken bag Rådhuset.

PARKERING
Der er parkeringspladser mellem Rådhus Allé og Kildebakken, bag Buddinge Kirke, ved Gladsaxe Gymnasium og ved kulturhuset Telefonfabrikken på Telefonvej.

HANDICAPPARKERING
Der er handicapparkering på P-pladsen bag Rådhuset / Hovedbiblioteket samt på parkeringspladserne bag Rådhuset med indkørsel fra Kildebakken.