Gyngemosehallen Fitness

Som bruger af Gyngemosehallen Fitness har du adgang til kredsløbsmaskiner og maskiner til styrketræning, forskelligt udstyr og til fritræningsområdet i stueetagen. I samarbejde med FOF og GOF har du også mulighed for at få rabat på holdtræning og på instruktion hos en fysioterapeut fra Fysioterapien.dk.

Åbningstider: Kl. 04.30-24.00 alle ugens dage - året rundt. Alarmen slår til kl. 24.00, så husk at være ude af Gyngemosehallen inden kl. 24.00.

Køb abonnement

Pris

1 månedsabonnement (løbende fornyelse) *kr. 180,-
3 månedsabonnement (løbende fornyelse) *kr. 465,-
Årsabonnement (løbende fornyelse) *kr. 1550,-
Årsabonnement Familie (4 personer på samme adresse) *kr. 3000,-

*Hvis du er ny bruger af Gyngemosehallen Fitness, betaler du også 150 kr. i oprettelsesgebyr, som betaling for din adgangsbrik.

Når du køber et abonnement, accepterer du samtidig handelsbetingelserne.

Introtime

Når du har købt et abonnement, tilmelder du dig en obligatorisk introtime - du finder oversigten over introtimerne under Holdtræning. Der kan være et par dages ventetid på en introtime. Du møder op ved hovedindgangen ved glasskydedørene til Gyngemosehallen. Husk træningstøjet.

Adgangsbrik

Du får din adgangsbrik af instruktøren efter introtimen. Herefter ringer du til administrationen på 3957 6203, eller møder op personligt, og opgiver dit CPR-nummer, så vi kan kode din adgangsbrik, og du kan komme igang med at træne. Husk altid at registrere din adgangsbrik på læseren ved døren til fitness-lokalet. Adgangsbrikken er personlig og må ikke lånes ud, og du må heller ikke lukke andre ind i lokalet. Vi tager en stikprøve indimellem fra videoovervågningen. Dette for at sikre, at fitness-lokalet kun benyttes af brugere med abonnement.     

Brugerprofil

På din brugerprofil kan du betale fakturaer, tilmelde dig holdtræning, opsige dit abonnement (14 dages frist), sætte det i bero eller købe et nyt.

Har du tidligere haft abonnement?

Hvis du tidligere har haft et abonnement og stadig har din adgangsbrik og gerne vil købe et nyt abonnement, så skal du kontakte administrationen på idraet@gladsaxe.dk eller 3957 6203, så opretter vi abonnementet til dig uden oprettelsesgebyr på 150 kr. Det skal du nemlig ikke betale igen, når du stadig har din adgangsbrik. Du skal heller ikke til introtime igen.

Når det nye abonnement er oprettet, skal du komme forbi administrationen på Gladsaxevej 200 mellem 09.00 - 14.00, så koder vi din adgangsbrik for dig.  

Book en fys

Hvis du ønsker inspiration til nye træningsøvelser, et boost af særlige dele af din træning, eller har du brug for at få justeret dit træningsprogram, så kan du, som bruger af Gyngemosehallen Fitness booke en instruktion hos en fysioterapeut. Tilbuddet er til brugere med abonnement i Gyngemosehallen Fitness og er et samarbejde mellem Fysioterapien.dk og Idrætsanlæggene i Gladsaxe.
Ved booking af instruktion hos en fysioterapeut får du 20 minutters professionel vejledning i hvilke øvelser, der vil være gavnlige for dig, og hvordan du udfører øvelserne korrekt.

 

Kontakt

Gyngemosehallen

Gyngemose Parkvej 28
2860 Søborg
Telefon: 39 57 62 00
idraet@gladsaxe.dk

Telefontider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Gyngemosehallen