Bestil pas

Ansøg om pas og bestil tid

Skal du eller dit barn have nyt pas, skal du bestille en tid hos Borgerservice, det gør du i forbindelse med at du udfylder din ansøgning.

Vær opmærksom på at begge forældremyndighedsindehavere skal underskrive ansøgning for pas til børn, også selvom alle bor på samme adresse.

Herefter skal du møde op i Borgerservice og afgive fingeraftryk, underskrive osv.
Husk at medbringe det gamle pas.
Hvis ansøger er et barn, skal barnet også møde personligt op, sammen med minimum én forældremyndighedsindehaver.

Inden din aftale i Borgerservice skal du huske følgende:

Huskeliste

  • Du skal møde personlig op. Det gælder også, hvis det er dit barn som skal have nyt pas.
  • Dit sidste udstedte pas
  • Et pasfoto. Hvis du ikke selv har et foto med, kan du få taget et digitalt foto i Borgerservice.
  • Digitalt foto koster 130 kr. (printes ikke)
  • Original dåbsattest, navneattest (Kun hvis du har mistet dit pas)
  • Navneattest (Kun hvis du har ændret navn)

Har du mistet dit pas ved, at det er blevet stjålet, skal du melde det til politiet, inden du kan få lavet nyt pas, da Borgerservice skal se kvittering for, at det er anmeldt til politiet, før der kan udstedes nyt pas.

Mister du dit pas i Danmark, kan du få udstedt et nyt i borgerservice i alle kommuner.

Mister du dit pas i udlandet, kan de danske ambassader udstede et midlertidigt pas. Her skal du dog først melde tabet til en lokal politistation, da ambassaden skal se en kvittering for anmeldelsen.

OBS! Borgerservice tager ikke foto af børn under fem år. Børn skal have deres eget pas, uanset hvor gamle de er.

Vi har lavet en huskeliste til dig

Huskeliste

  • Du og dit barn skal møde personlig op. 
  • Dit barns gamle pas, hvis det har et.
  • Et pasfoto. Hvis du ikke selv har et foto med, kan du få taget et digitalt foto i Borgerservice.
  • Digitalt foto koster 130 kr. (printes ikke)
  • Original dåbsattest, navneattest. Ved første pas skal medbringes original dåbs el. navneattest (samt hvis dit barn har mistet sit pas).
  • Navneattest (Kun hvis du har ændret navn)
  • Er det nyt pas til et barn skal du også huske:
    • Forældre til børn under fem år, der skal have lavet nyt pas, skal altid medbringe et pasfoto af barnet
    • Dit barn skal være med på dagen, hvor I får lavet pas i Borgerservice.

Vi har delt forældremyndighed

Begge forældre skal give samtykke, hvis I har delt forældremyndigheden.

Kun den ene forældre har forældremyndighed

Hvis det kun er den ene forældre, der har forældremyndigheden, skal du medbringe dokumentation på det. 

Et pas inklusiv gebyr for fingeraftryk koster

  • 0 til 11 år: 115 kr. 
  • 12 til 17 år: 142 kr.
  • 18 til 64 år: 627 kr.
  • 65 år og derover: 377 kr.
  • Husk at prisen for et nyt foto til passet kommer oveni.
  • Digitalt foto koster 130 kr. (printes ikke)

Betaling vedrørende pas kan foretages med betalingskort eller MobilPay. 

I Borgerservice på Rådhuset kan du få taget et foto til dit pas eller kørekort. Det koster 130 kroner.

OBS! Borgerservice tager ikke foto af børn under fem år.

Hvad skal jeg huske 

Jeg har akut brug for et pas

  1. Når du bestiller tid hos Borgerservice for at få nyt pas, skal du samtidig udfylde en elektronisk ansøgning.
  2. Et pasfoto. Hvis du ikke selv har et pasfoto med, kan du få taget et digitalt foto i Borgerservice. Digitalt foto koster 130 kr. (printes ikke)
  3. Original dåbsattest eller navneattest.

Har du akut brug for et pas, kan du bestille et normalt pas og samtidig få udstedt et midlertidigt pas - også kaldet et provisorisk pas.

Hvor lang gyldighed er der på det provisoriske/midlertidige pas?

Det midlertidige pas er gyldigt i 7 måneder. Det midlertidige pas er gratis, når du samtidig bestiller et almindeligt pas. 

Er passet gyldigt i EU-lande?

Passet er gyldigt i EU-lande og andre lande. Hvis du er i tvivl om passet gælder for dit rejsemål, kan du kontakte det pågældende lands ambassade, inden du tager afsted og få en afklaring om gyldig rejsedokumentation for eksempel af det midlertidige/provisoriske pas.

Søg mere information hos Udenrigsministeriet

Alternativt kan der søges information om andre landes pas og visumregler på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Ansøg om pas og bestil tid

Borgerservice