Erfaringer fra boligejere

Fire boligejere fortæller om deres erfaringer med at etablere regnvandsløsninger.

Jørgen Lauge Pedersens erfaringer

Jørgen Lauge Pedersen bor i Gladsaxe Kommune. Hans grund er på 1012 kvadratmeter, og alt det regnvand, som falder inden for matriklen, nedsives.

Den regn, der falder på hus og carporttag, nedsives gennem et fint system bestående af regnbede og en lille dam. Den regn, der falder på belægninger, løber ud på græsplænen og bedene i haven, hvor det nedsiver. To af regnbedene er bygget op som stenbede.

Husets tag måler 134 kvadratmeter. Halvdelen af tagarealet afvandes til et surbundsregnbed og en lille dam.

Et nedløbsrør leder tagvandet til regnbedet, hvor det nedsiver.

De øvrige nedløbsrør samles i et rør under en flisetrappe, som ender over den lille dam. Mellem røret og dammen er der lagt sten, som vandet kan risle ned ad, før det samler sig i dammen.

rørføringen der kommer ud over dammen

Dammen er ca. 2 x 2 m på overfladen og 0,75 m dyb. Der er altid vand i dammen, men der er plads til den ekstra mængde regnvand, der kommer ved både større og mindre regnskyl. Efter et regnskyl falder vandspejlet til det almindelige niveau, efterhånden som vandet siver ned i den omgivende jord. For at sikre ekstra plads til vand ved voldsommere regnskyl er der omkring dammen plantet et rhododendronbed til opsugning af vand, hvis dammen skulle løbe over. Det er dog endnu ikke sket

For at gøre dammen børnesikker er der udlagt et stålnet over den. Nettet er diskret og ses næsten ikke imellem planterne.

Det vand, der lander på den anden halvdel af tagarealet, føres fra tagnedløbet under fliserne og ender i en regntønde med overløb til et stenregnbed.

Regntønden er ikke en løsning til at komme af med regnvandet, da det ikke er muligt at sikre, at tønden rummer plads til næste regnskyl. Men da den er udstyret med et overløb, fungerer tønden optimalt til opsamling af regnvand. Tønden fyldes ofte med vand, og når den løber over, udskiftes vandet, hvilket gavner vandkvaliteten.
Regnbedet, som tønden løber over til, er bygget op af grus, sand og sten, hvilket letter vandets mulighed for at sive ned i jorden. Bedet måler ca. 1,5 m x 1,5 m og er et par spadestik dybt, så det uden problemer afleder vandet fra tagsiden.

Det regnvand, der falder på carporttaget, ledes til et mindre stenbed på 0,5 m x 0,5 m og er et spadestik dybt. Tagrenden på carporten har Jørgen skåret over på midten og samlet med et samlestykke til nedløbsrøret, som nu leder vandet direkte til stenbedet.

Arendses og Leifs erfaringer

Arendse og Leif bor i Gladsaxe Kommune på Niels Finsens Allé. Parret har anlagt et regnbed i haven, som modtager vand fra deres tag og carport med et samlet areal på 97 kvadratmeter. Regnbedet blev færdiganlagt i september 2012.

 

Fra husets tag føres regnvandet i rør til en lille dam. Før vandet når dammen, løber det gennem en stenrist, der renser vandet for blade. Når dammen er fyldt, vil vandet løbe videre til regnbedet gennem et overløb i form af et 110 mm langt fordelingsrør, hvor det er muligt at inspicere vandstanden i drænet.

Om vinteren bliver bassinet tømt, og et nedløbsrør vil blive ført direkte i bedet via denne røråbning.

Regnbedet er bygget op i spagnum som et klassisk surbundsbed og plantet med: rhododendron, forsytia, blåbær og dækplanter.
Surbundsplanter har ikke godt af at have rødderne i vand i for lang tid, og derfor har Leif bygget bedet op med dræn i bunden. Drænet består af tre drænrør, der er lagt ud i bunden af bedet, og mellem drænrørene ligger større sten.

Drænrørene har Leif selv designet. De er bygget op af plasthegn, stykker af 110 mm kloakrør med huller i og aflagte fiberstænger fra et telt omviklet med fiberdug. ”Materialer en gør-det-selv-mand ofte har liggende”, som Leif beskriver det. Har man lyst til at lave et projekt i stil med Arendses og Leifs, kan færdige drænrør nemt købes i del lokale bygge marked.

Over drænet er der lagt en fiberdug, og herefter er bedet fyldt med spagnum. 

Før det blev plantet til, tømte Leif husets regnvandsbeholder på 220 liter samt en del hanevand for at teste, hvor hurtigt vand løb gennem regnbedet. I løbet af 12 timer var vandet sunket og tilbage stod bedet med god, fugtig spagnum. Via en aftapningshane, der er tilsluttet nedløbet, kan bassinet og bedet suppleres med vand fra beholderen i tørre perioder.

Arendse og Leif er glade for deres surbundsregnbed, som ikke kun er flot, men også sørger for at vandet fra deres tag nedsives i stedet for at blive ledt til kloakken. For at sikre sig imod vand i kælderen har parret ved samme lejlighed fået sat højvandslukke på kloakken, som de stadig udleder husspildevand til.

Erfaring fra rækkehus

Den sidste borgererfaring viser, at man også kan få meget ud af haver med ”utraditionelle” størrelser. I en aflang, kun 6 meter bred rækkehushave har boligejeren etableret en meget dekorativ sammenhængende regnvandsløsning af regnbede med alpine planter, som skråner ned imod et ”udtørret flodleje”.

Boligejeren har selv udført arbejdet som hobby - kun tilslutningen af nedløbet er udført af en håndværker. Til dammen er der brugt en guldfiskedam, som blev gravet ned i et stort hul med en minimal hældning mod et kombineret alpin og rhododendronbed. Beddet er bygget op på knuste fliser og stabilgrus, hvilket gør, at det kan suge en masse vand, hvis der kommer overløb i dammen. Opbygningen giver samtidig et godt dræn, så bedene kun i meget korte perioder er fugtige. Hverken rhododendron eller alpine planter holder nemlig af vand i længere perioder.

"Det udtørrede flodleje", der forbinder tagnedløbet med dammen, er de første 5 meter fra huset forbundet til tagnedløbet med et nedløbsrør og herefter med bassinfolie og knust granit, hvilket giver en god fordampning.

Efter etableringen har boligejeren fået det halve af tilslutningsbidraget tilbage, og under skybrud har der ikke været tegn på oversvømmelse overhovedet.

 

Erfaring med nedgravet regnvandsbeholder

Søren Høj bor i Gladsaxe Kommune og har etableret en regnvandsbeholder:

"Alt det regnvand, der falder på taget af vores hus og carport, ledes via afløbsrør over i en nedgravet regnvandsbeholder på 4 kubikmeter. Hvis tanken bliver fyldt, så ledes det overskydende regnvand over i en faskine," siger han.

De bor to voksne i huset og bruger ca. 40 kubikmeter regnvand om året til toiletter og vaskemaskine, foruden det regnvand, der bliver brugt til havevanding og udendørs rengøring af fx vinduer og havemøbler.

Regnvandsanlægget blev etableret i forbindelse med, at de flyttede ind i det nybyggede hus i foråret 2011. Regnvandsanlægget har på nuværende tidspunkt været i brug i godt et år, og der har ikke været tekniske problemer af nogen art.

De har været ude for, at regnvandsbeholderen løb tør i forbindelse med længere perioder uden regnvejr. Når beholderen løber tør for regnvand, fyldes der automatisk vandværksvand i, hver gang der pumpes vand op fra regnvandsbeholderen. Der er nedgravet et såkaldt hvirvelfilter, der opsamler urenheder fra regnvandet, så det ikke havner i regnvandsbeholderen. Blade og lignende, der falder ned i tagrenden, opsamles af hvirvelfilteret, der skal holdes rent.

For at kunne bruge regnvand til tøjvask kræver det en vaskemaskine, som kan tilsluttes både regnvand og vandværksvand. Af hygiejniske årsager bruger vaskemaskinen altid vandværksvand til den sidste skylning af tøjet. Der er således sikkerhed for, at tøjet altid er renvasket - også i tilfælde af, at regnvandsbeholderen forurenes med bakterier fra f.eks. fugleklatter på taget. Vandkvaliteten af regnvandet fra regnvandsbeholderen er blevet undersøgt, og der var ingen colibakterier i vandet.

Der skal betales afledningsafgift af det regnvand, som der bruges til toiletter og vaskemaskine, men til gengæld sparer de vandafgiften, hvilket giver en besparelse på ca. 1000 kr. om året. Forbruget af regnvand til havevanding er gratis. Desuden bruger de kun ca. den halve mængde vaskepulver, og yderligere kalker toiletter og vaskemaskine ikke så meget til.

"Regnvandsanlægget er købt hos Nyrup Plast for ca. 25.000 kr. Hertil kommer faskine og installation. Vi har fået tilbagebetalt tilslutningsbidraget til kloak på 21.000 kr. Så økonomien er fornuftig, når installationen er lavet i forbindelse med nybyggeri. Vi synes også, at det er en stor tilfredsstillelse at kunne udnytte regnvandet i stedet for at belaste kloak og rensningsanlæg," siger han og fortsætter.

"Hidtil eneste irritationsmoment er, at der skal betales afledningsafgift, ca. 25 kr./kubikmeter, for det regnvand, vi bruger til toiletter og vaskemaskine. Det koster os ca. 1000 kr. om året. Det synes vi, er for mange penge set i forhold til, at vi undlader at hælde mindst 100 kubikmeter regnvand i kloakken! Dette har også krævet installation af to ekstra vandmålere!"

 

 

Regnvand på din grund