Røgfri Skoletid

Fra august 2018 har vi haft Røgfri Skoletid på alle Gladsaxes folkeskoler og på GXU (Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole). Røgfri Skoletid gælder alle former for rygning og brug af tobak; herunder cigaretter, e-cigaretter, snus og vandpibetobak.

Røgfri Skoletid betyder, at eleverne ikke må ryge i skoletiden – uanset om de opholder sig på skolens område eller ej. Tidligere var der kun forbud mod at ryge på skolens område, men med Røgfri Skoletid gælder røgfriheden hele skoletiden, også hvis de er på tur, lejrskole eller et smut hjemme i frokostpausen. Vores ambition er at fjerne synlig rygning og de fællesskaber, der ofte opstår omkring rygning.  

Pædagoger og lærere er rollemodeller for eleverne, og derfor må de – som alt andet personale i Gladsaxe Kommune – heller ikke ryge i arbejdstiden.

Forældre har stor indflydelse

Du har som forælder også stor indvirkning på, om dit barn begynder at ryge. Når du snakker med dit barn om rygning og spørger ind til hans eller hendes tanker om emnet, er du med til at mindske risikoen for, at dit barn begynder at ryge – også selvom du selv er ryger.

Gode råd

På hjemmesiderne www.snakomtobak.dk og www.butwhysmoke.dk er der gode råd til dig som forælder til, hvordan du tager hul på snakken om dit barn om rygning.  

Vidste du i øvrigt…?

… at der er fem gange større chance for at holde op med at ryge, hvis man følger et rygestopkursus? Information om rygestop finder du her: www.gladsaxe.dk/rygestop og på www.stoplinien.dk. Du kan også få hjælp via disse rygestop-apps: XHALE (for unge) og e-kvit (for voksne).

Kontakt

Skoleafdelingen

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 56 40
skole@gladsaxe.dk

Skole og uddannelse