Ny indsats hjælper unge til røgfri fremtid

Fra august 2019 introducerer Grønnemose Skole og GXU (Gladsaxe 10. klasse og Ungdomsskole) den rygeforebyggende indsats X:IT. Indsatsen giver eleverne redskaber til at sige nej til rygning – både nu og i fremtiden. I første omgang er det udskolingseleverne på Grønnemose Skole samt alle elever på GXU, der afprøver X:IT, inden resten af Gladsaxes skoler følger med.

X:IT består af tre elementer

  1. Undervisning: Gennem undervisning lærer eleverne om rygningens skadelige virkninger, om flertalsmisforståelser i forbindelse med rygning, og om hvordan industrien påvirker unge til at ryge. Desuden klæder undervisningen de unge på til at modstå presset om at ryge. 
  2. Røgfri aftaler og forældreinddragelse: Ved skoleårets begyndelse udleveres "Tobaksfri aftaler" til eleverne. Aftalerne udfyldes og underskrives i samarbejde med forældrene, som forpligter sig til at tale løbende og åbent om tobak med deres børn. Sidst på skoleåret trækkes der lod om en præmie blandt de elever, der har underskrevet og overholdt en tobaksfri aftale. Det er frivilligt for eleverne, om de vil underskrive en aftale. På hjemmesiderne www.snakomtobak.dk og www.butwhysmoke.dk findes gode råd til dig som forælder til at tage en snak med din teenager om tobak.
  3. Røgfri skoletid: Vi ved, rygning smitter. Derfor har det stor betydning, at eleverne ikke oplever rygning i skoletiden. Røgfri Skoletid betyder derfor ikke kun, at matriklen skal være røgfri. Det betyder også, at hverken af elever eller skolens ansatte må ryge i eller uden for skolen i løbet af skoledagen.

I filmen herunder kan du få mere at vide om X:IT.

Vidste du i øvrigt…?

… at der er fem gange større chance for at holde op med at ryge, hvis man følger et rygestopkursus? Information om rygestop finder du her: www.gladsaxe.dk/rygestop og på www.stoplinien.dk. Du kan også få hjælp via disse rygestop-apps: XHALE (for unge) og e-kvit (for voksne).

Kontakt

Skoleafdelingen

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 56 40
skole@gladsaxe.dk

Røgfri Skoletid