Klimatilpasning

I Gladsaxe går tilpasningen til et mere ekstremt klima hånd i hånd med bæredygtige løsninger, der er med til at skabe en grønnere og mere levende by. Det betyder at vi bruger tekniske løsninger i kombination med overfladeløsninger for at få regnvandet væk fra kloakken, og samtidig gøre Gladsaxe grønnere og smukkere - til glæde for naturen og os, der bor her.

Herunder kan du læse mere om de forskellige planer og projekter, både de som er udført, og de projekter, som vi har på tegnebrættet. En del af projekterne hænger sammen og håndterer vandet i et koblet system som fx Vandledningsstien, Høje Gladsaxe og Sportscenteret, og de er for overskuelighedens skyld beskrevet hver for sig herunder. Du finder også information om Svanemøllens Skybrudstunnel, som er et fælles projekt med København og Frederiksbergs kommuner.

Forsyningsselskaberne HOFOR og Novafos ønsker at skabe en ’skybrudstunnel’ – det vil sige en stor rørledning ud til Øresund – der sikrer, at man kan komme af med store mængder regnvand, så man undgår oversvømmelser ved skybrud.

Svanemøllen skybrudstunnel (SST) er en del af rygraden i Københavns Kommunes skybrudsplan. Tunnelen giver mulighed for at transportere regnvand fra skybrud i Gladsaxe Kommune og ud i Øresund. På den måde kan vi undgå at bygge dyre og pladskrævende bassiner midt i Gladsaxe. I en årrække vil tunnelen også kunne fungere som bassin for spildevand fra fælleskloakken i Gladsaxe, før det ledes til renseanlæg. Det vil give færre overløb af spildevand til Utterslev mose og Nordkanalen, som på den måde får en bedre vandkvalitet.

Novafos og HOFOR planlægger at gennemføre dette store projekt over en årrække igennem København og Gentofte kommuner. Gladsaxe kobler sig til tunnelen gennem store rør. Det er endnu ikke til at sige, hvor denne skybrudstunnel præcist vil blive anlagt. Arbejdet med at tunnelere starter tidligst i 2020.

Der er igangsat en miljøvurdering af projektet. Først skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, som undersøger, om projektet kunne have utilsigtede virkninger på miljøet, som enten kan undgås eller mindskes inden projektet igangsættes. I februar 2019 har der været indkaldt til borgermøder i København, Gladsaxe og Gentofte, hvor der blev orienteret om miljøvurderingen og den første fase omkring udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten - det som kaldes ´Idefase for afgrænsning af miljøkonsekvensrapport´.

Miljøstyrelsen er sammen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Kystdirektoratet myndighed på projektet og skal gennemgå den kommende miljøkonsekvensrapport, som også kommer i offentlig høring, formentlig i efterår/vinter 2019.

Idéoplægget og yderligere information om miljøvurderingsprocessen kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk/skybrudstunnel

Du kan også læse mere om projektet på Novafos’ hjemmeside: https://novafos.dk/skybrudstunnel

Bagsværds grønne klimaveje blev indviet i foråret 2019. Det er villavejene mellem Møllemarken og jernbanen, som er udpeget som et pilotområde for klimatilpasningsløsninger på villaveje. Her har Gladsaxe og Novafos testet forskellige tekniske løsninger samtidig med, at løsningerne er tilpasset beboernes ønsker og lokale forhold. De grønne klimaveje håndterer regnvandet fra vejen på overfladen i stedet for at det fylder i kloakken, og samtidig har klimavejene givet hele området et grønt løft. Nogle steder er vejbanen slynget med indlagte vigepladser, andre steder ligger vejbanen forskudt mellem grønne bede på skiftevis højre og venstre side. I området ligger også de fem private demonstrationshaver.

Du kan læse mere om Bagsværd grønne klimaveje her (pdf åbner i nyt vindue).

Kong Hans Have er en offentlig have, der ligger midt på Kong Hans Allé, 650m fra Buddinge Station. Indtil 2014 var her en flad boldbane, som sjældent blev brugt. Haven, som den ser ud i dag, blev indviet i 2018, og består af et bakket landskab med lavninger og en sø, som vandet kan løbe til ved skybrud. Ved at give plads til regnvandet på overfladen, hjælper haven hele lokalområdet med at undgå oversvømmede veje og kældre, når det regner kraftigt. I haven kan du plukke æbler, bær og nødder og opleve den varierede og frodige bynatur og de lokale borgeres projekter – kælkebakke, motionsredskaber, balancebane, fuglehuse, sti og bænke - som er blevet til i Gladsaxes første borgerbudgetforløb. Haven er anlagt med støtte fra Friluftsrådet. Klimatilpasningsløsningen i Kong Hans Have hænger sammen med vejbedene på Kong Hans Allé.

Du kan læse mere om Kong Hans Have i denne folder (link til pdf, åbner i et nyt vindue), eller læse TV2 Lorrys artikel om Kong Hans Have Sjælden sommerfugl er vendt tilbage efter årtiers fravær.

Du kan også se filmen om den første del af borgerbudget-forløbet her (link), eller se TV2 Lorrys klip fra indvielsen af kong Hans Have her (link).

 

Kong Hans Allé er en villavej, der forbinder Buddingevej og Stengårds Allé. På vejen ligger Vadgård Skole, SFO og børneinstitutionen Stjernen. I 2014-17 blev der etableret cykelstier og vejbede på vejen i et fælles projekt mellem Gladsaxe kommune og Novafos. Når det regner, løber vandet til bedene på Kong Hans Allé, og ved kraftig regn eller skybrud løber vandet fra vejen til lavningerne i den nærliggende Kong Hans Have. Regnbedene har givet vejen et grønt løft med træer, græsser og stauder, samtidig med at cykelstierne og de fartdæmpende foranstaltninger har gjort vejen til en tryggere og mere sikker vej at færdes på til fods og på cykel.

Klimatilpasningsløsningen på Kong Hans Allé hænger sammen med anlægget i Kong Hans Have.

 

Kagsåparkens Regnvandsanlæg er et stort klimatilpasningsprojekt, der omfatter Kagså og området omkring åen på en strækning fra Klausdalsbrovej til det sted, hvor åen krydser Motor Ringvej 3 (M3). Projektet skal mindske belastningen med spildevand til åen og sikre renere vand i Harrestrup Å, som Kagsåen udmunder i.

Projektet skal også håndtere de store regnskyl, så oversvømmelser fra Kagsåen ikke skader omgivelserne.

I dag er der 23 overløb til Kagsåen, hvor der sker overløb med blandet spildevand og regnvand, når det regner kraftigt.  Det bliver reduceret til ét overløbspunkt ved M3, hvor der vil ske overløb meget sjældnere end i dag. Der bliver lagt et stort rør til spildevand og regnvand under den nuværende Kagså.

På strækningen fra Kagsåkollegiet til M3 bliver Kagsåen ændret til en slynget strømrende med et naturligt udseende, og landskabet omkring vil blive formet med lavninger, hvor store mængder regnvand kan forsinkes. I den nedre del, inden krydsning med M3, bliver der etableret områder med permanent vand, hvor der sker en naturlig rensning, inden vandet ledes videre.

Det er Gladsaxe og Herlev kommuner samt deres forsyningsselskaber Novafos og HOFOR, som står for projektet.

Miljøvurdering for projektet var i offentlig høring i 2017. Du kan læse miljøkonsekvensrapport fra høringen her Miljøkonsekvensrapport for Kagsåparkens regnvandsanlæg. Og hvidbog her Hvidbog for Kagsåparkens Regnvandsprojekt. (pdf)

 Du kan også læse mere om projektet på https://novafos.dk/regnvand/projekter/kagsaparkens-regnvandsprojekt-faerre-oversvommelser-renere-vand

Når Kagsåparkens Regnvandsanlæg bliver anlagt, skal der udgraves store mængder jord, som skal transporteres væk via Ring 3. Derfor vil regnvandsanlægget først blive etableret, når Hovedstadens Letbane er færdig. Det betyder, at vi tidligst kan tage første spadestik på Kagsåparkens Regnvandsanlæg i 2023. Vi forventer at være færdige med anlægget i 2026.

Boligselskabet ABG Kildeparken og Boligforeningen GAA Kildevænget blev i 2015-16 færdige med deres fælles regnvandssystem, som håndterer regnvandet på overfladen på tværs af foreningernes matrikler. Undervejs i beslutnings- og anlægsprocessen var foreningernes beboere inddraget i form af informationsmøder, en LAR-følgegruppe og der blev løbende udsendt nyhedsbreve. 

Regnvandssystemet består af lavninger, grøfter, render, permeable belægninger og regnbede anlagt på foreningernes vej- og friarealer. Med anlægget har foreningernes friarealerne ændret karakter til et mere bakket terræn med langt græs og urter mellem de klippede plæner. Efterfølgende har Boligforeningernes driftspersonale og Gladsaxe kommune afholdt en erfaringsdag, hvor der blev fokuseret på konkrete driftsmetoder til de nye anlæg.

Børnehuset Nøddehegnet har taget initiativ til at udnytte regnvand på en måde, som også kommer daginstitutionens børn til glæde. Regnvandsprojektet, som består et grønt tag, en grøn væg og et regnvandsbassin, blev etableret i forbindelse med ombygningen i 2016. Projektet er et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden Byggros.

Når det regner, ledes regnvandet til to regnvandstanke i stedet for i kloakken. Herfra pumpes regnvandet gradvist ud på det grønne tag og den grønne væg med spiselige planter, hvor en del af vandet opsuges af planterne eller fordamper. Når det grønne tag er vandmættet, løber regnvandet ud i regnbedene på forsiden af bygningen og siver langsomt ned i jorden. Ved skybrud løber det overskydende regnvand fra den grønne væg til et regnvandsbassin, der er en integreret del af børnehusets udearealer. Udover at håndtere regn- og skybrudsvand, virker taget og væggen som ekstra isolering af bygningen og er med til at holde temperaturen kølig i sommermånederne og lun om vinteren.

Demonstrationshaverne i Bagsværd, som blev indviet i 2015, er blevet til ud fra ønsket om vise forskellige gode løsninger til regnvandshåndtering i forholdsvis små haver. De fem haver er valgt ud fra bestemte krite­rier, blandt andet om de er synlige fra vejen, og at de er forskellige i udformning og størrelse. Desuden var fokus på at få omkostninger til etablering af løsningerne til at balan­cere med tilbagebetalingen af tilslutningsbidraget fra forsyningen. Haverne viser forskellige eksempler på, hvordan man kan integrere overfladeløsninger som regnbede, grøfter og lavninger i de enkelte haver, og samtidig overholde afstandskrav til bygninger og skel. Løsningerne er med til at skabe et mere frodigt plante- og dyreliv og øger den rekreative værdi i haverne.

Du kan læse mere om de enkelte haver og se haveplaner her (link til pdf, åbner i nyt vindue).

Nyttehaverne i Værebro Park blev etableret i 2014. Nyttehaverne fungerer som et fælles socialt mødested, hvor beboere fra Værebro Park mødes på tværs af sociale og kulturelle skel over noget så simpelt som havearbejde. Udover at være et socialt projekt, er der også fokus på miljøet. Haverne bliver vandet med tagvand fra nærliggende garager. Fra garagerne løber vandet ned i store opsamlingsbassiner, hvor det bliver renset så det kan bruges i haverne. Beboerne har medbestemmelse, og der er blevet etableret en nyttehaveklub, som organiserer arbejdet og det sociale liv i haverne.

Høje Gladsaxe Parken er et offentligt rekreativt park- og naturområde, som i 2014 fik et vandløb og to søer, der kan rumme ca. 6.900 m3 regnvand. Formålet med projektet var bl.a. at skabe færre overløb med urenset spildevand til Fæstningskanalen. Anlæggene i parken håndterer regn-og skybrudsvand fra de 1900 lejligheder i Høje Gladsaxe Park og Gladsaxe Sportscenter. Vandet kommer til bjergsøen via Vandledningsstien og Skolesvingsbassinet, hvorfra det bliver pumpet op til søen. Søerne er udformet som naturlige søer og bidrager til en velfungerende natur, der er levested for planter og dyr.

Regnvandsløsningerne i Høje Gladsaxe Parken er en del af Høje Gladsaxe Projekterne. Høje Gladsaxe Projekterne sikrede i 2015 Gladsaxe præmien på 250.000 kr. som årets Friluftskommune fra Friluftsrådet.

Gladsaxe Sportscenter har med klimatilpasningsprojektet fra 2014 udviklet sig til en åben idræts- og folkepark, som bruger regnvandet synligt til uformelle og spontane aktiviteter. Her opsamles og afledes regnvand via en række damme og kanalsystemer mellem idrætshallerne og langs fodboldbanernes sidelinjer.

Med projektet har idrætsanlægget fået en række helt nye rum til leg, ophold og bevægelse, bl.a. et bassin til paddle-tennis, et crossfit-område, et dirt-jump-område, en sænket skate-rampe og et bassin af mere uformel karakter, hvor man kan slappe af, hænge ud og klatre rundt.

Regnvandsløsningerne på Gladsaxe Sportscenter er en del af Høje Gladsaxe Projekterne, og ved kraftig regn vil der være overløb til bassinerne på Vandledningsstien. Høje Gladsaxe Projekterne sikrede i 2015 Gladsaxe præmien på 250.000 kr. som årets Friluftskommune fra Friluftsrådet.

Marielyst-kvarteret er en del af Gladsaxe Almennyttige Andelsboligforening (GAA) og har i 2014 fået et løft i form af et stort klimatilpasningsprojekt, hvor regnvandet bliver nedsivet.

Regnvandsløsningerne er tænkt ind i områdets arkitektur, så regnbede, søer og andre grønne løsninger indgår og supplerer den eksisterende parkbebyggelse fra 1950’erne.

Regnvand fra tage og faste belægninger nedsives i regnvandsbede, grøfter og lavninger på boligforeningens areal. På den måde sker al håndteringen af regnvand synligt på overfladen, så ophold, leg og bevægelse er tænkt ind i projektet. Vandet fra vejene nedsives i regnvandsbede, som samtidig fungerer som hastighedsdæmpning. Marielyst-kvarteret er en del af Høje Gladsaxe Projekterne.

Vandledningsstien i Gladsaxe er en grøn cykelstiforbindelse mellem Høje Gladsaxevej og Vandtårnsvej/ Tinghøjvej langs en række regnvandsbassiner, som er indbyrdes forbundne. Bassinerne er anlagt af Nordvand i 2013 og kan rumme 3.500 m3 regnvand.

De øverste 8 bassiner, kaldet ´Engene´ som har træ- og jordkanter, håndterer regnvandet på en eng i bassinets bund. De nederste 8 bassiner kaldet ´Kaskaderne´ er udformet med trækanter og har permanent vandspejl. Ved det lavest placerede bassin under broen kan man lytte til vandets plasken efter regnen. Området under broen er belyst med LED, og er med projektet blevet et mere trygt sted at færdes. Den sidste del af ruten er inspireret af istidslandskabet og er et område, der samtidig fungerer som overløb ved skybrud.

Vandledningsstien er en del af Høje Gladsaxe Projekterne, som i 2015 sikrede Gladsaxe præmien på 250.000 kr. som årets Friluftskommune fra Friluftsrådet. Bassinerne håndterer vand fra hele Gladsaxe Sportscenters område.

I 2018 blev Gladsaxes første Svanemærkede børneinstitution, Elverdammen taget i brug.  Institutionens grønne tag kan tilbageholde regnvand en 10 års regnhændelse. Efter et kraftigt regnskyl vil regnvandet fordampe fra taget, og eventuelt overskudsvand blive ledt langsomt i kloakken. Taget består af sedumbakker beplantet med forskellige sedum-arter. Udover at have en isolerende effekt på bygningen, bidrager det grønne tag også med et bedre mikroklima og levesteder for flora og fauna.  Teknologisk Institut skal udføre en række målinger på det grønne tag ved Elverdammen for at give Gladsaxe Kommune et nøjagtigt billede af, hvor effektivt taget er.

Klimavenlig by