Børn afleverede julekunstværker til borgmesteren

Julestemningen fik endnu et nøk opad, da en stor gruppe af børn fra Gladsaxes børnehuse afleverede en perlerække af små julekunstværker til borgmesteren. Et af dem skal pryde næste års julekort fra Gladsaxe.

Der var travlhed på kontoret hos borgmester Trine Græse onsdag 5. december. Her var en stor gruppe af unge kunstnere fra Gladsaxes børnehuse nemlig på besøg om formiddagen. De var mødt op for at aflevere deres julekunstværker, og dem var der mange af.

En juletradition i Gladsaxe
Hvert år inviteres børnene i Gladsaxes børnehuse til at komme med deres bud på den tegning, der skal pryde næste års julekort fra Gladsaxe. Julekortet for 2018 er tegnet af Laura Bloch Schousboe fra Børnehuset Møllehuset i Søborg. På tegningen er hele Lauras familie ved at få taget billede sammen.

Ingen jul uden hygge
Efter at have fuldført dagens mission og overrakt juletegningerne til borgmesteren, var der selvfølgelig også tid til lidt hygge. De små kunstnere nød derfor lidt juice, frugt og pebernødder, inden turen gik hjem til legekammeraterne i børnehusene.

Det var børn fra børn børnehusene Bakken, Taxhøj, Møllehuset, Gladsaxe Skovbørnehave, Poplen, Mælkevejen og Bakkely, der besøgte borgmesteren med juletegninger. En dommerkomité udvælger i starten af 2019 den tegning, som bliver næste års julekort fra Gladsaxe.

Læs mere på gladsaxe.dk/julekort

Borger