Danmarks popdronninger giver koncert til Gladsaxedagen

Med hits som ”Sig, du kan li’ mig” og ”Jeg vil lade lyset brænde” slutter Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen Gladsaxedagen af med en nostalgisk musikalsk fest.

I 80’erne og 90’erne flød de danske hitlister over med sange om en åben himmel, noget der gik tid med og vand og ild og jord.

Stemmerne bag tilhørte Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen, der sammen med bandet ’Tøsedrengene’ skrev de sange, folk stadig skråler højt til i dag over 30 år senere.

Der bliver også rig mulighed for at skråle med, når de to garvede popdronninger lørdag 24. august gæster Gladsaxedagen på scenen ved Gladsaxe Rådhus.

Med sig bringer de en spilleliste, der indeholder alle de store hits ”Ud under åben himmel”, ”Så gik der tid med det” og ”Indianer”.

Nye og gamle hits
I 1986 blev ’Tøsedrengene’ opløst, og først 27 år senere blev Pos og Bimse, som de to sangerinder blev kaldt dengang, genforenet på scenen under navnet ’Anne Dorte & Maria’.

Sammen med bandet ’Det lykkeligste band i verden’, der er flankeret af den tidligere Gnags-trommeslager Mads Michelsen, går de to på scenen kl. 20.

Følg med og læs mere om Gladsaxedagen på gladsaxe.dk/gladsaxedagen - hvor du blandt andet kan se og downloade hele programmet og et detaljeret kort over området og aktiviteterne.

Borger