Dansk Byggeri: Gladsaxe er nr. 56

Gladsaxe får en placering som nummer 56 i Dansk Byggeris analyse af erhvervs- og byggevenlighed 2019.

Analysen er bygget op af 23 indikatorer fordelt på seks kategorier, som siger noget om, hvordan det er at drive bygge- og anlægsvirksomhed i kommunen. Derefter er kommunerne inddelt i en samlet rangering fra 1 til 98. Billund ligger i år som nummer 1.

- Dansk Byggeri tager temperaturen på erhvervsvenligheden set fra bygge- og anlægsvirksomheders synspunkt. Samlet set ligger Gladsaxe i midten trods vores høje aktivitet i forhold til at bygge og renovere. Det er fordi, vi som kommune har nogle holdninger til skatter, afgifter, at kun udlicitere, hvor det giver mening, og at vi stiller en række krav til etik, arbejdsmiljø og miljø i vores udbud. Det er et udtryk for de værdier, som vi styrer efter i Gladsaxe, og det adskiller sig fra Dansk Byggeris politik. Til gengæld er jeg glad for at konstatere, at vi ligger i top, når det gælder offentliggørelse af udbud, dialog med håndværkerne og åbningstider på genbrugspladsen. Det viser, at vores indsats med at sikre god velfærd for vores virksomheder er lykkedes, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse

Se hele analysen her

Se resultaterne for Gladsaxe her

Borger