Få gratis hjælp til at kvitte røgen

Tre ud af fire rygere i Gladsaxe ønsker at stoppe med at ryge. Er du en af dem? Så grib muligheden og meld dig rygestop forløb med det samme. Der er fri tilmelding.

Rygestopkurset Røgfrit Liv starter onsdag 26. september klokken 17-19. Over seks mødegange med rygestop mellem 2. og 3. mødegang får du råd og vejledning af en uddannet rygestoprådgiver til at komme igennem og vedligeholde dit rygestop. Der er plads til 8-12 deltagere på holdet, så skynd dig at melde dig.

Rygestopkurset Kom & Kvit er et mere fleksibelt rygestop tilbud med tilbud om otte møder, hver gang planlagt ud fra et emne. Møderne varer 1½ time, og du aftaler med rygestoprådgiveren, hvilken dato, der er rygestop og hvilke møder, du deltager i. Kurset ligger på tirsdage klokken 17-18.30. Det er muligt at starte hver tirsdag, da der er løbende optag.

Kurserne foregår i Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade 200, 2860 Søborg. Tilmeld dig på gladsaxe.dk/tilmeldingrygestop eller på mail til rygestop@gladsaxe.dk eller telefon: 39 57 57 57

Borger