Gazellerne flokkedes endnu engang hos Beierholm

For andet år i træk inviterede Gladsaxes borgmester, Trine Græse, og Gladsaxe Erhvervsråd til reception for kommunens gazellevirksomheder. Revisionshuset Beierholm lagde endnu engang hus til, og det blev en hyggelig aften med anerkendelse, vækstinspiration og netværk

Gladsaxes borgmester, Trine Græse, var stolt og glad, da hun overrakte en lille erkendtlighed til de 11 af årets gazellevirksomheder, der mødte frem til reception hos Beierholm. Hver virksomhed fik en Verdensmålskop med chokolade fra Mark Hermann Chocolate – vinderen af Gladsaxe Erhvervspris 2018. Borgmesteren hæftede sig ved, at der blandt gazellerne i år er flere håndværksvirksomheder.

Det er jeg særligt glad for. Det betyder, at der er gang i byggeriet, og at der er stor omsætning hos vores elektrikere, murere, tømrere, VVS’ere og malere. Det betyder også, at de håndværksmæssige kundskaber måske træder tydeligere frem som et attraktivt karrierevalg for vores unge mennesker”, sagde Trine Græse.

Med Gladsaxestrategien står Gladsaxe stærkt som en kommune, der aktivt søger at implementere FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Borgmesteren benyttede også lejligheden til at fortælle om de bæredygtige byggerier, der er på tegnebrættet i kommunen – heriblandt flere svanemærkede børneinstitutioner.


Borgmester Trine Græse med aftenens hovedpersoner: Gladsaxe kommunes gazellevirksomheder

Aftenen blev faciliteret af erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen og Niels Brahm Andersen fra Beierholm.

Vi kan mærke, at gazellevirksomhederne er glade for at blive anerkendt for deres arbejde med at skabe vækst og velfærd her i Gladsaxe – og det er fuldt fortjent, at de får ros for deres store indsats. Det er også vigtigt, at de kender de tilbud, vi har som kommune, så de kan fortsætte væksten – og så kan vi jo mødes her år efter år”, siger Freja Ludvigsen.

Hun introducerede tre nøglepersoner, der kan understøtte virksomhedernes vækst; Gladsaxe kommunes erhvervskonsulent Tommy Engedal Kronborg, vækstchef hos Erhvervshus Hovedstaden Flemming Troelsen og teamleder i Jobcenter Gladsaxe, Jens Ribe.

Jobcenteret havde tre ledige borgere med, som fik mulighed for at bringe sig i spil overfor virksomhederne.

Det samlede budskab var, at kommunen står klar som sparringspartner, hvad enten virksomhederne efterspørger hjælp til forretningsudvikling, bestyrelsesarbejde eller rekruttering.


Der blev snakket og netværket ved bordene hos Beierholm lige inden borgmesterens tale.

Ifølge erhvervskonsulent Tommy Engedal Kronborg er én af hovedkonklusionerne for gazellearrangementet, at det går godt i Gladsaxe.

For det første har vi fået én gazelle mere end sidste år, hvor vi havde 29. Det er jo skønt. Der ligger hårdt arbejde bag hver en gazellepris, så vi er meget optaget af at understøtte virksomhederne så meget som muligt – blandt andet ved at pege på de muligheder virksomhederne har for hjælp hos os og hele erhvervsfremmesystemet. Og jeg har da fået nogle gode visitkort med hjem og invitationer til at komme ud og drikke kaffe med virksomhederne”, siger Tommy Engedal Kronborg.

Borger