Gladsaxe er nu en del af Boblberg.dk

Nu kan borgere i Gladsaxe dele alverdens fritidsinteresser og sociale fællesskaber med hinanden på borger-til-borger-portalen Boblberg.dk, der har over 125.000 medlemmer.

Gladsaxe er blevet en del af den voksende borgerportal Boblberg.dk, hvor man kan oprette opslag i form af bobler, som inviterer til aktiviteter, interesser, oplevelser og meget mere i fællesskab med andre. Gennem boblerne kan borgere møde medborgere med samme boblende interesser, såsom nogen at træne med, strikke med, lave mad sammen med eller blot nogen med samme ønske om at starte nye venskaber. Der er allerede 125.000 medlemmer fra 28 kommuner, og der kommer løbende flere til.

Livskvalitet og mental sundhed
I Gladsaxe er der stort fokus på at alle borgere skal have de bedste muligheder for at leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv. Med målet ’Sundhed og trivsel for alle’ i Gladsaxestrategien, vedtog Byrådet i 2018 at skabe rammen om det gode liv – blandt andet bygget på partnerskaber og samarbejde.

Sammen arbejder Gladsaxe og Boblberg.dk for, at endnu flere borgere kan styrke deres mentale, sociale og fysiske sundhed gennem fælles oplevelser og interesser. Forskning viser nemlig, at det er vigtigt for menneskers trivsel og livskvalitet, at de indgår i sociale fællesskaber, og det er netop det, som Boblberg.dk giver mulighed for.

Brugerdrevne bobler
Boblberg.dk er en digital platform, og al aktivitet på platformen er brugerdrevet af de mere end 125.000 borgere, som er en del af fællesskabet på Boblberg.dk. Her skriver borgere sammen i selvoprettede opslag (“bobler”), hvor de deler fælles interesser, oplevelser og sociale aktiviteter - men også̊ svære emner, som f.eks. ensomhed og psykisk sårbarhed. Borgerne finder støtte og skaber nye sociale relationer, som de kan tage med ud i den virkelige verden. Eksemplerne er mange og nogle har fundet træningsmakkere, andre at strikke med, nogle til madhygge eller ganske enkelt nogle med samme ønske om at starte nye venskaber.

Boblbergs bobler inspirerer og inviterer borgerne til at bruge lokalsamfundet på nye måder og i fællesskab med andre. På samme måde kan boblerne give inspiration til de borgere, der har et ønske om at være frivillige.

Gladsaxe har oplevet stor efterspørgsel fra borger, og kan nu tilbyde alle i Gladsaxe at oprette sig på Boblberg.dk som en fleksibel mulighed, der gør det nemmere at være aktiv sammen med andre og skabe nye sociale fællesskaber.

Opret dig nu, og bliv en del af fællesskabet, eller læs mere på www.boblberg.dk – det eneste krav er, at du er fyldt 15 år.

 

Om Boblberg

  • Mere end 125.000 medlemmer er en del af Boblberg.
  • Boblberg er for alle! Det er gratis, tilgængeligt på alle enheder og der er medlemmer fra 15 til 94 år.
  • Boblberg er udviklet i samarbejde med tre af landets kommuner, 2.500 borgere fra hele Danmark og et stort udsnit af organisationer, som har berøring med kultur, fritid, sundhed og det frivillige.

 

Borger