Midterrabatten på Buddingevej bliver fjernet

Nord for Buddinge Station bliver midterrabatten på Buddingevej fjernet mellem 15. og 25. november for at lave ledningsomlægninger i forbindelse med byggeriet af letbanen. Det betyder færre åbne spor til biler i en periode.

Næste anlægsarbejde i byggeriet af Hovedstadens Letbane går nu i gang i uge 46 2018. Midterrabatten nord for Buddinge Station fjernes. Det sker efter planen fra 15. til 25. november. Det sker for at forberede arbejdet med at flytte vand- og kloakledninger.

Trafikgener i dagtimerne
Under fjernelsen af midterrabatten på Buddingevej vil der klokken 9-15 være et spor åbent i sydgående retning og to i nordgående. Det kan i perioder give nedsat fremkommelighed på strækningen.

Stort ledningsarbejde starter i december
Fra 13. december og ca. seks måneder frem vil det omfattende arbejde med ledningsomlægningerne blive udført. Det vil foregå i tre måneder i den ene side af vejen og tre måneder i den anden side af vejen.

Under arbejdet med ledningsomlægningerne vil der skiftevis være et spor åbent i den ene retning og to spor åben i den anden retning. Cykler og fodgængere vil stadig kunne komme forbi arbejdet, dog med mindre gener og lokale omlægninger.

Kør smart og undgå kø
citysense.dk/gladsaxe kan du få et helt aktuelt billede af trafiksituationen ved tre centrale områder i Gladsaxe. På den måde kan du planlægge, hvornår du skal køre til og fra arbejde for at undgå den værste kø. Derudover opfordrer vi til så vidt muligt at tage cyklen eller toget for at undgå trafikgener på og omkring Buddingevej den næste periode.

Trafikgener i Glostrup og Lyngby
Arbejdet omkring Slotsherrensvej i Glostrup, som har skabt en del gener på Ring 3, fortsætter frem til foråret 2019. I januar 2019 går Lyngby-Taarbæk Forsyning i gang med ledningsomlægninger ved viadukten på Buddingevej ved Lyngby Station.

Borger