Toptrænede bodyguards beskytter Bibliotekshaven til Gladsaxedagen

Vær klar på en oplevelse af de helt sjældne, når gadeteatret Beagle forvandler tilfældige forbipasserende om til verdens mest vigtige personer.


Foto: Teatret Beagle

Donald Trump, Kronprins Frederik og Justin Bieber har én ting tilfælles. De kan ikke gå en meter ud af hoveddøren, uden at en bodyguard følger med og beskytter dem.

Det er de færreste borgere, der som de rige og berømte forfølges af en sikkerhedsvagt i hverdagens mange gøremål. Men det kan de komme til til Gladsaxedagen lørdag den 24. august.

I Bibliotekshaven forvandler fire skuespillere i bodyguard-uniform nemlig tilfældige forbipasserende børn og vokse om til VIP-personer, når de omringer, eskorterer og beskytter dem.  

Det specielle teaterstykke starter første gang kl. 13.30 ved Bibliotekshavens scene. Anden forestilling begynder kl. 15.

Oplev IT-pirater
Er du ikke til VIP-status, finurlige sikkerhedstjeks og personlig eskorte, så er der også andre aktiviteter at give sig i kast med i Bibliotekshaven.

Du kan blandt andet teste dine IT-evner, når Coding Pirates sørger for aktiviteter for de gæstende børn og voksne. Coding Pirates er en landsdækkende forening, som underviser børn og teenagere i at få et større kendskab til den digitale verden og blive bedre til at bruge den på en kreativ måde.

Kl. 14.30 kan I også læne jer tilbage og nyde musikken og optogene fra Gladsaxe Musik- og Billedskole.

Følg med og læs mere om Gladsaxedagen på gladsaxe.dk/gladsaxedagen - hvor du blandt andet kan se og downloade hele programmet og et detaljeret kort over området og aktiviteterne.

Borger