Vinterferietilbud i Gladsaxe

Der er gode tilbud til børnefamilier, der holder vinterferien hjemme i Gladsaxe. Se bibliotekernes og idrætsanlæggenes tilbud her.

Gode film i Bibliografen
Bibliografen i Bagsværd har gode film for børn og voksne på programmet i vinterferien. Se fx Vilde Rolf 2, Anders Matthesens Ternet Ninja, Sådan Træner Du Din Drage 3, Lego Filmen 2 eller komedien Mødregruppen.

Se hele programmet og køb billet på bibliografen.dk

Børn kan lege livreddere i svømmehallerne
I vinterferien kan børnene være med til at løse forskellige livredderopgaver i Bagsværd- og Gladsaxe Svømmehal. Der bliver seks stationer, hvor børnene i hold sammen med en livredder skal være opmærksomme på blinde vinkler i svømmehallen, spotte en ulykke, svømme ud og hente en dukke i vandet og prøve at give førstehjælp, hvor man skal holde rytmen til musik og meget andet.     

Alle børn, der deltager får en livredderassistent t-shirt, en lille præmie og et diplom for at have gennemført. Alle kan være med – og mindre børn kan gå rundt med mor eller far.

Se de præcise tider og steder på gladsaxe.dk/paspaahinanden

Se arrangementerne på Facebook:

https://www.facebook.com/events/2288563901467637/

https://www.facebook.com/events/530837787410868/

Rabat for børn i svømmehallerne
Hele ugen koster en børnebillet kun 10 kr. i Bagsværd Svømmehal og Gladsaxe Svømmehal.

Se åbningstider for alle idrætsanlæggene på gladsaxe.dk/idraet

Bibliotekernes arrangementer

  • Digteværksted på Høje Gladsaxe Bibliotek mandag 11. februar til fredag 15. februar klokken 14-15.30. Gratis åbent værksted, hvor du kan lave dine egne ord, rim og sætninger. Bare mød op.
  • Animationsworkshop i Bibliografen tirsdag 12. februar klokken 10-13. Gratis workshop, hvor man kan lære at lave animationsfilm på iPad. Tag gerne egen iPad med, ellers kan I låne. Anbefales fra 5 år. Læs mere og bestil gratis billetter her.
  • Levende musik på Gladsaxe Hovedbibliotek onsdag 13. februar klokken 16.30-17.30. Mille Holmboe Borregaard (Emerald Greene) præsenterer egne sange på dansk og engelsk om fjerne og nære relationer. I bibliotekets forhal. For alle, gratis. Læs mere her.

Se alle Gladsaxe Bibliotekernes kommende arrangementer her.

Borger