Kreativitet & Samvær

Kellersvej 14 er et aktivitets- og samværstilbud. Det tilbydes både som heldags- og deltidstilbud.

Et tilbud for dem med behov for nærvær i et forudsigeligt og roligt miljø

  • Individuelle aktiviteter
  • Vedligehold og udvikling af kompetencer
  • Erfaring med demens

Brugerne

Brugerne er pt mellem 39 og 82 år. Vi har mange kørestolsbrugere. I øvrigt er husets brugere meget bredt sammensat med forskelligartede behov. Vi lægger stor vægt på, at alle dagligt har følt nærvær, medbestemmelse og at der er en positiv stemning i huset.

Aktiviteter og samvær

AktivitetVi arbejder med en rehabiliterende tilgang i forhold til fastholdelse af brugernes funktionsniveau. Vi arbejder med medbestemmelse og holder brugermøder. Vi tilbyder mange forskellige aktiviteter i huset og har fokus på, at brugerne udvikler deres kompetencer. Blandt dem kan nævnes håndarbejde, lægge puslespil, tegne, male, spille spil, hyggesnakke, lave perlesmykker, kigge i ugeblade, højtlæsning/dagens avis, sang/musik. Vi har klaver og musikinstrumenter. I begge grupper spilles der et forenklet spil yatzy. Vi er særlig opmærksomme på at de, der ikke kan aktivere sig selv, tilbydes sansestimulerende aktiviteter. Vi tilbyder massage og vi har en massagestol samt loftlift.

IT

Vi har to iPads og flere brugere medbringer deres egne. Disse benytter vi dagligt på forskellige måder sammen med brugerne; lige fra at se billeder fra dagligdagen og fester, spil med musik, vendespil og lave personlige film, samt se sjove filmklip fra internettet.
Fordelen ved iPads er, at det er nemt at inddrage brugerne, idet de nemt kan klikke videre i et program direkte på skærmen.

UdendørsaktiviteterVandning af blomster

Vi har en dejlig terrasse, hvor vi tilplanter krukker med flotte blomster, frugt og krydderurter samt et bed med bærbuske og rabarberplanter. Disse bruger vi i bagværk eller til frugtgrød. Gode opskrifter hertil finder brugerne gerne i ugebladene. Af andre udendørsaktiviteter tilbydes også gåture i vores grønne nærområde.

Kaffepauser

Vi holder dagligt pause i aktiviteterne, hvor der serveres kaffe, te og saft. Hver onsdag får vi et glas sodavand eller cider og hver torsdag serveres lidt sødt eller frugt til kaffen.
Efter pausen ønsker brugerne ofte, at der spilles spil.

Traditioner

Vores brugere er glade for traditioner og derfor fejrer vi brugernes fødselsdag efter deres eget ønske. Vi holder julefrokost med sang og traditionel julemad. Vi fejrer også de andre højtider og årstider med dertil hørende aktiviteter.

Hvornår mødes vi?

Forrmiddagsgruppen mødes fra kl. 8.30 – 11.30 og eftermiddagsgruppen fra kl.12.30 til 15.30.

Kontakt

Seniorer - Kellersvej 14

Kellersvej 14
2860 Søborg

Ledelse

Daglig leder
Marianne Dinesen
madine@gladsaxe.dk
Telefon: 39 57 33 70

Beskæftigelse, Aktivitet og Samvær