Sanser & Samvær

Vi har fokus på sanserne. Lytte, høre, se, føle... Det hjælper os til at forstå hverdagen.

Brugersammensætning

På Kellersvej 13 er der 16 brugere fordelt på 3 grupper. Grupperne består hhv. af 6 og 6 og 4 brugere i alderen 24-64 år. Huset er bemandet af 5 pædagoger og en studerende. En del brugere sidder i kørestol, hvor nogle har verbalt sprog og andre gør sig forståelig ved hjælp af lyde og kropssprog. En del har brug for hjælp til spisning og hygiejne.

Aktiviteter

Vi kan tilbyder dig en bred vifte af aktiviteter bl.a.:
• Sanseoplevelser
• Ture – gå og bus
• Historielæsning
• Sang, musik og film
• Make up
• Computer og iPads– spil, musik og film.
Ud over dette lægger vi også vægt på, at der skal være plads til hygge og afslapning i hverdagen.

Kommunikation

I daglidagen bruger vi piktogrammer til at strukturere og synliggøre dagens aktiviteter. Desuden benytter brugerne sig af tegn-til-tale, mimik, kropssprog og verbalt sprog. Derudover bruger vi også IT i form af iPads og touchskærmscomputere, hvor vi laver strukturtavler for dem, der har behov for det og til at præsentere valgmuligheder for den enkelte. Desuden er vi i gang med at implementere QR koder til at lave visuelle guides til brugerne. Vi har stort fokus på at tilpasse kommunkationen til den enkeltes behov og formåen.

Sanserne

I vores hus har vi stort fokus på sansestimulation, da det er vigtigt at få brugt og mærket sin krop. Desuden er det også et vigtigt redskab i forhold til vores brug af neuropædagogik i det daglige.
KuglebadVi har indrettet et helt rum med henblik på sansestimulation, hvor vi kan tilbyde:
• Vandseng med musik
• Kuglebassin
• Trampolin
• Massage
• Sansevæg og lyseffekter m.m.

 

Brugerindflydelse

Vi holder brugermøder, hvor alle har mulighed for at komme med ønsker til aktiviteter og ture. Her informerer vi ligeledes om den kommende uge,
brugernes fødselsdage, fester på BAS og hvad der ellers er aktuelt.

Kontakt

Sansning - Kellersvej 13

Kellersvej 13
2860 Søborg

Ledelse

Daglig leder
Marianne Dinesen
madine@gladsaxe.dk
Telefon: 39 57 33 78

Beskæftigelse, Aktivitet og Samvær