Priser og Servicepakker

Herunder kan du finde en lang række informationer såsom husleje og udgifter til kost og tøjvask.

Huslejen er pr. 1. januar 2017 ca. 3.515 kr. pr. måned, inkl. aconto el og varme. Prisen kan dog variere lidt, afhængig af størrelsen på værelserne, som svinger mellem 12-16 m2.

Botilbuddet er forpligtet til at stille en række valgfrie ydelser til rådighed for borgerne til dækning af deres grundlæggende behov. Det er ydelser som fx kost og tøjvask. Borgerne kan selv vælge, om vedkommende ønsker botilbuddets "servicepakker", eller om vedkommende ønsker at købe ydelser andre steder fra.

På botilbuddet Kellersvej 8-10, tilbyder vi kost, tøjvask, rengøring, vinduespolering, bus-/bilkørsel og forskellige aktiviteter i løbet af året.

Kommunen kan opkræve betaling for personaleomkostninger til madserviceordninger. Betaling for personaleomkostninger som led i madserviceordningen forudsætter, at maden tilberedes uden deltagelse fra modtageren. På botilbuddet Kellersvej 8-10 forudsættes, at maden tilberedes med inddragelse af borgerne, som led i socialpædagogisk botræning. Der opkræves derfor ikke betaling for personaleomkostninger.

Prisen er pr. 1. januar 2018 fastsat til 2.600 kr. pr. måned.

Prisen er fast efter, at der ikke kan ske til- og fravalg af enkelte måltider. Det er en samlet kostpakke. Kostservice omfatter hjælp og støtte som en gruppeydelse og vedrører derfor alene kost, som tilberedes til flere i et fællesskab. Som udgangspunkt er kosten en integreret del af botilbuddet, hvor borgerne ved indflytning er tilmeldt morgenmad, frokost og aftensmad (fuldpension). Kosten er en fritvalgsordning, som betyder, at den enkelte kan vælge kostservicen fra og selv varetage indkøb, tilberedning mm. Ved fravalg bortfalder praktisk og socialpædagogisk hjælp, som er forbundet med kostservice.  

Mulighed for afbestilling af kost:

Der kan ske afbestilling, når borgeren fx er på ferieophold, indlagt på hospitalet, eller i forbindelse med fravalg af hele døgnets måltider, når fristen for afbestilling er overholdt.

På botilbuddet er der følgende mulighed:

  • Brug af det fælles vaskeri, som pr. 1. januar 2017 koster 132 kr. om måneden. Denne ordning forudsætter at tøjvask foregår som en fælles ydelse og at der er navnemærke i tøjet (egenbetaling).

Hvis en borger ønsker at få poleret vinduer, koster det pr. 1. januar 2018, 21 kr.om måneden.

Pr. 1. januar 2018 stiller botilbuddet bus- og bilkørsel til rådighed for borgerne. Det drejer sig om kørsel forbundet med fælles aktiviteter eller kørsel i forbindelse med besøg hos læge, tandlæge, hospitaler mv. Stedets busser og biler kan ikke benyttes til individuel transport.

Hvis en borger bevilliges kørsel til og fra dagtilbuddet, er det dagtilbuddet der sørger for kørsel og dagtilbuddet som har kørselsbudgettet.
Hvis en borger har brug for kørsel til og fra fritidsaktiviteter eller familiebesøg, skal borgeren selv betale for kørsel. Enkelte kommuner giver tilskud til kørsel. Her skal teamet søge handlekommunen om bevilling af flextrafik. Der er normalt ikke mulighed for at søge tilskud til kørsel til speciallæger.

Ønsker du at vide mere om priserne, kan dette findes på www.tilbudsportalen.dk

Kellersvej 8 -10