Tilsyn

Socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn med de sociale tilbud, der er nævnt i Lov om socialtilsyn §4 (åbner i nyt vindue). Det er både boformer efter servicelovens §§ 107 og 109, samt boformer for voksne med væsentlig støtte efter servicelovens §85, som har et omgang svarende til tilbud efter §§ 107 og 108 i serviceloven.

Ved det driftsorienterede tilsyn skal Socialtilsynet sikre, at tilbuddet har den fornødne kvalitet. Kvaliteten i tilbuddene vurderes inden for temaer som uddannelse og beskæftigelse, organisation og ledelse, økonomi og fysiske rammer (Lov om socialtilsyn §6) (åbner i nyt vindue). Tilsynet sker både ved at aflægge anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Alle tilbud skal som led i det løbende driftsorienterede tilbud have besøg af Socialtilsynet mindst én gang om året.

Du kan læse den seneste tilsynsrapport her (åbner i nyt vindue).

Styrelsen for Patientsikkerhed fører risikobaserede tilsyn på sociale botilbud. Som en af sine hovedopgaver føres tilsyn ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patienternes sikkerhed. Det sker blandt andet på baggrund af proaktive risikoanalyser, klagesager, henvendelser fra patienter, pårørende, fagpersoner og offentlige myndigheder samt ved at følge mediernes omtale af sundhedsfaglige problemstillinger.

Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en tilsynsrapport efter hvert tilsyn, hvoraf det fremgår, om der er konstateret overtrædelser eller mangler af betydning for patientsikkerheden.

Der laves desuden en årlig sammenfatning af observationer og vurderinger som følge af det risikobaserede tilsyn.

Kellersvej 8 -10