Det Åbne Tilbud (DÅT)

DÅT henvender sig til voksne borgere med udviklingshæmning og/eller autismespektrumforstyrrelser og tilbyder diverse aktiviteter, samt planlagte fester, ture, og lignende.

Hvad sker der i DÅT

Tirsdags DÅT

Du kan komme fra kl. 15, hvor du har mulighed for at sidde og snakke, drikke kaffe/the/kakao/vand og spise lidt eftermiddagssnacks.
Derudover er der en planlagt aktivitet. Her er det frivilligt om du ønsker at deltage eller mere er til at sidde og snakke.

Omkring kl. 18 spiser vi aftensmad sammen. Et måltid koster 40 kr. og en sodavand koster 5 kr.
Efter aftensmaden hjælpes vi ad med oprydningen. DÅT lukker kl. 20.00.

Torsdags DÅT

Du kan komme fra kl. 15, hvor du har mulighed for at sidde og snakke, drikke kaffe/the/kakao/vand og spise lidt eftermiddagssnacks. Vi taler om, hvad vi hver især har lyst til. Du kan også deltage i den planlagte aktivitet.

Måske har du lyst til at gå ud og spille bold, kongespil eller lignende, mens andre sidder og snakker. Der er masser af brætspil, bordfodbold og kreative aktiviteter du kan gå i gang med, hvis du har lyst.

Omkring kl. 18 spiser vi aftensmad sammen. Et måltid koster 40 kr. og en sodavand koster 5 kr. Efter aftensmaden hjælpes vi ad med oprydningen og derefter spiller vi spil, ser film eller hvad vi har lyst til.

Når vi har planlagt en tur kan du godt blive DÅT og hygge som sædvanligt. Det er vigtigt at du giver besked om du vil med på tur, da vi kun tager afsted, hvis der er nok, der ønsker at deltage. DÅT lukker kl. 20.00.

Du kan få hjælp til IT

Tirsdag og torsdag kl. 15-16 har du mulighed for at få hjælp til iPad, MobilPay, finde madopskrifter og lignende.

Vi planlægger aktiviteterne i fællesskab

Nogle af de aktiviteter vi laver sammen er blandt andet: 

  • Madlavning
  • Fællesspisning
  • Brætspil
  • Filmaften
  • Ferietur 1. gang årligt
  • Temaarrangementer – foredrag, motionsforløb, kurser osv.
  • Ture og andre aktiviteter ud af huset

DÅT er kort sagt et sted, hvor du kan udvikle dig, have det sjovt og få nye venner.

Du kan komme med til fest

i DÅT har vi en del faste traditioner som blandt andet fastelavn, påskefrokost, sommerfest, julefrokost. Cirka 12 gange om året arrangeret specielle ture eller arrangementer. Vi planlægger festerne og turene i fællesskab. 

Her kan du finde DÅT

DÅT har til huse i Café Dukkehuset på Kellersvej 19. Her kan du læse mere om Café Dukkehuset

Hvem kan bruge DÅT

DÅT henvender sig til voksne med udviklingshæmning og/eller autismespektrumforstyrrelser, som bor i selvstændig bolig.

Det vil være borgere som: 

  • Ikke har brug for støtte hele døgnet
  • Kan transportere sig selv rundt
  • Indgår i socialt samvær uden behov for særskilt støtte
  • Selv klarer toiletbesøg/personlig hygiejne
  • Selv kan varetage spisesituationer

Er dette opgaver du ikke selv kan varetage, er det vigtigt at du taler med vejlederne i DÅT om, hvorvidt du vil kunne deltage, såfremt du tager en ledsager med.

Vil du have et nyhedsbrev

Der udsendes nyhedsbrev cirka én gang om måneden. Du kan få nyhedsbrevet sendt med digitalpost i din e-boks eller pr. e-mail. Du kan selv hente det. Du kan se vores adresse længere nede på siden. 

 

Kontakt

Socialpædagogisk træning og botilbud uden døgndækning

Kellersvej 13
2860 Søborg
Telefon: 39 57 39 92
handicaptilbud@gladsaxe.dk

Socialpædagogisk vejledning