Valdemars Allé

Valdemars Allé er et midlertidigt kollegielignende botræningstilbud for unge med udviklingshæmning og/eller autismespektrum forstyrrelser.

Og der hygges med malingPædagogiske mål

Målet for det pædagogiske arbejde er at tilrettelægge et forløb af midlertidig karakter. Målet er at du bliver i stand til at flytte i en permanent og mere selvstændig boligform med mindre støtte. I den pædagogiske indsats lægges vægt på det individuelle træningsbehov i almindelig daglig levevis, såsom indkøb, tøjvask og økonomi.

Bolig, beliggenhed og indretning

Botræningstilbuddet er beliggende i Søborg. Du har to værelser og eget badeværelse. Der er stort fælles køkkenalrum og fælles stue. Der er mulighed for at benytte fælles vaskerum, som er beliggende i huset.

Dagligdagen

Borgerne på Valdemars Alle har et dagtilbud. Det forventes at du har lyst til og mod på at øve og udvikle sociale færdigheder og deltage i aktiviteter med dine medbeboere. Vi laver mad i fællesskab og spiser også sammen de fleste af dagene. Du skal have dine egne møbler med, når du flytter ind hos os.

Brug af IT-værktøjer forventes at indgå som et naturligt redskab i hverdagen.

Madlavning i køkkenetVærdier og normer

Vejlederne fra Socialpædagogisk træning og støtte giver dig den støtte du har behov for. Det er meningen at støtten skal give dig kompetencer og færdigheder, så du selv kan klare de fleste daglige gøremål og opbygge samt vedligeholde et socialt samspil med andre.

Hvad er fokus?

Vores team af vejledere, har en særlig indsigt i botræning og der er 4 faste vejledere tilknyttet, udover et par vikarer. Vi har fokus på specielt tilrettelagte aktiviteter, træning, rehabilitering, kontinuitet og genkendelighed, samtidig med at vi styrker dine kompetencer til at blive så selvstændig som muligt.

 

Kontakt

Socialpædagogisk træning og botilbud uden døgndækning

Kellersvej 13
2860 Søborg
Telefon: 39 57 39 92
handicaptilbud@gladsaxe.dk

Socialpædagogisk vejledning