Forår i luften

Kurset afholdes søndag 8. april til lørdag 14. april 2018

Du kan vælge mellem følgende valgfag, (valgfagene varer kun en mindre del af dagen):

Seniorliv 

Nu er du blevet senior – og hva’ så?Mange nye veje åbner sig, når man ankommer til den nye fase i livet, som det er at sige farvel til arbejdslivet og blive fuldvoksen senior.
Hvordan kan man blive ved med at bruge løs af sine talenter og erfaring?
Hvor finder man nye venner til det nødvendige daglige samvær uden for hjemmet og familien?

Dans dig glad

Vi skal prøve forskellige danse, fra standarddanse til folkedanse til spændende nye danse specielt udviklet til seniordans. Alle kan deltage, eneste forudsætning er glæden ved at
røre sig til musik.
 

Astronomi - Det uendelige univers

Med Politikens fhv. videnskabsjournalist Henry Nørgaard som rejsefører kommer du på
et strejfttog gennem rummet, hvor vi bliver fortrolige med universets arkitekttur.
Vi ser på hvordan stjernene er opbygget og vi følger jagten på liv på andre planeter.
Hvis vejret tillader det, kigger vi om aftenen på nattehimlens stjerner.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Tilmelding kan ske enten digitalt eller på tilmeldingsskema.

Du kan foretage en digital tilmelding til kurset Forår i luften ved at følge dette link til tilmeldingssystemet Plan2Learn. 

Tilmeldingsskemaerne forefindes i Rådhushallen eller kan printes nederst fra denne side og sendes til:

Gladsaxe Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen

Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen
Att. Annette Borch
Rådhus Alle 7
2860 Søborg

Tilmeldte som får tilbud om at komme med på kurset, eller som er kommet på venteliste modtager brev senest 21. marts 2018. 

Tilmeldingsfrist

7. marts 2018

Hvad koster det at deltage? 

Prisen er 1757 kr. for et delt dobbeltværelse, og 2132 kr. for et enkeltværelse.
For ægtefæller, der ikke modtager pension, efterløn eller selvpensionering, er prisen 3731 kr.

Prisen inkluderer

Bus fra Rådhuspassagen ved Gladsaxe Rådhus til Marielyst og tilbage. Indkvartering med eget bad og toilet. Der er håndklæde og linned på værelset. Alle måltider, al undervisning, foredrag, vandreture, en heldagsudflugt og undervisning på værkstederne. Drikkevarer og materialeforbrug på kreative værksteder er ikke inkluderet.

Hvordan får jeg regningen?

Får du plads på et af kurserne, sender vil en regning via PBS eller Digital Post.

Hvordan får jeg programmet?

Hvis du får plads, får du tilsendt en faktura via brev, PBS eller Digital Post. Har du ikke fået plads, vil du modtage brev herom, og du kommer automatisk på venteliste. Har du spørgsmål til kurserne, så kontakt Annette Borch på telefon 39 57 55 41 eller anbrbo@gladsaxe.dk.

Vi forbeholder os ret til ændringer af programmet.

Hvis du ikke får et plads

Bliver du ikke optaget på et kursus, modtager du brev herom og du vil automatisk blive skrevet på ventelisten.

Afbestillingsgebyr

Der opkræves et afbestillingsgebyr på 500 kr. pr. Person, hvis man melder fra og ikke kan fremvise gyldig sygeerklæring fra sin praktiserende læge eller hospitalsindkaldelse.

Rejseforsikring

Som ved en hver anden rejse er du dækket af din egen forsikring, herunder hjemtransportforsikring.

 

Kontakt

Ældrekonsulent

Rådhus Alle 7
2860 Søborg

Telefontider

Mandag-Fredag: 10.00-14.00

Kontaktperson

Ældrekonsulent
Annette Bruun Borch
anbrbo@gladsaxe.dk
Telefon: 39 57 55 41

Temakurser